Det vanskelige farvel

Teksten er redigeret lidt efter de første kommentarer

Første akt af længere skuepil …

Forhænget er for. Mens musikken spiller glider det til side,

Musik: Uddrag af Tjaikowskis 1812-ouveture. Lige før krigen raser.

Man ser et ekstra tæppe (rullegardin, evt. todelte kulisser) med et billede af et bjerglandskab Mellem to bjergtinder og lige over et vandfald, står der følgende: Et sted i universet, Det står i 15 sekunder. Så glider dette tæppe todelt ud til siderne. (kulisserne trækkes til hver sin side)

Scenen:

Et værelse med en bred alkove i bjergfyr, en bogreol i ditto træ, en kommode, hvorpå, der står en buket efterårsblomster (kornblomst, gul okseøje) og et stort skab med udskæringer af drager og trolde.På gulvet ligger en langskaftet sort støvle.

Musikken stopper og man hører en rødhals.

Personerne:

Cessie, en kvinde på 29 år, kort kommunefarvet hår, grønne øjne, opstoppernæse med fregner, ”hvid”, klædt i natkjole.

Freddy, 17 år, langt sortkrøllet hår, sat op i hestehale, mørklødet, spinkel, blå øjne, klædt i uniform (rød kjortel, sorte knæbukser, på den ene fod en støvle, på den anden en uldsok, der hænger lidt i ål.

De sidder begge på den uglede alkove, hvis forhæng er trukket til side

Cessie: ”Jeg kan altså ikke lide det.”

Freddy. ”Det kan jeg heller ikke.”

Cessie: Så bliv hos mig.”

Freddy (mens han stryger hende over det korte hår) : ”Men du skal have din søn igen.”

Cessie (med gråd i stemmen) Ja! Men oprørerne kan hente ham uden dig. De er jo vant til at slås og jeg …

Freddy (venter et sekund eller to på fortsættelsen, men den kommer ikke) Jeg kan godt slås, Cessie. Jeg var med, da vi reddede dig fra bålet.”

Cessie: (med endnu mere gråd i stemmen) Det ved jeg godt. Det er heller ikke fordi …men Freddy, jeg tror, at kongen har sat endnu flere soldater ind – tydanske soldater – og jeg ved godt at – at de – at oprørerne kan slås, men jeg …( nu hulker hun)

Freddy rækker ned efter støvlen på gulvet, men bider sig så i underlæben, retter sig op og lægger begge arme om Cessie: ”Jeg lover at jeg kommer igen. Sammen med Keith. Dine forældre skal nok udlevere ham.”

(mere hulk og så et snøft) ”Måske har han det bedre hos dem, Freddy”

Freddy (tankefuldt) Tror du? (nu iltert) Men de gjorde jo intet for at stoppe præsten og alle dem, der ville brænde dig! Og din bror – din egen bror – han – han stod der bare – på markedet – han skal dø!”

Cessie: ”Det må du ikke!”

Freddy (stadig med armene om Cessie) ”Hvad må jeg ikke? Dø? Det agter jeg heller ikke.”

Cessie. ”Du må ikke slå John ihjel. Han er min bror.”

Freddy: ”Han er modbydelig!”

Cessie: (med tynd, noget skinger stemme) “Men han legede med mig. Og han lærte mig at læse. Jeg kan ikke forstå det.  (mere skingert, nu også vredt) -Men du synes måske, det er sjovt at slå folk ihjel? Der døde jo nogle, da I frelste mig. Gjorde der ikke?””

Nu slipper Freddy Cessie, tager støvlen og begynder at trække den på: (siger med træt stemme) ”Jo, der var nogen, der døde – men du gjorde ikke.”

(Udenfor lyder der trommer).

Freddy fortsætter: ”Jeg går nu. Vil du hvile eller går du over til Lilli? Jeg tror, hun vil vinke til Barney.”

Cessie. ”Vinke? Jeg vil også – du skal da ikke bare … Vent …”

Freddy: ”Så skynd dig. Du hører jo trommerne.”

Cessie springer op og flår en kjole ud af skabet.

19 tanker omkring “Det vanskelige farvel

  1. Hi Pia
    Ja vi er godt tilbage i tiden 200 til 300 år – med borgerkrig eller … det er ikke lige til at gennemskue. Heksebrændingerne er i hvert fal ikke slut og .den arme Cessie er jagtet og udstødt af forældre og kirken – så det er farligt for hende.
    Freddy påtager sigden klassiske mande og helterolle… får held til at gennemføre den og redde sin Cissie og hentet barnet tilhende.<

    Din manus er enkel og nem at følge- historien glider fint. Man kan nemt forestille sig personerne.

    Du får meget fint beskrevet den egentlige konflikt, så forsættelsen ku være spændende.

    Tak for god underholdning.
    Kh
    Børge

    Like

  2. Hej Børge

    Det er vel nok dejligt du har rosende til mig om dette lille teaterstykke! 😉
    Tak for dine ord.
    Jeg kommer selvfølgelig “over til dig,” men har huset fyldt, så måske senere i aften eller i morgen.

    Vh. Pia

    Like

  3. Hej Amanda,
    Der er kulørt drama på scenen i dit skuespil her. Det er en grum tid, og nu har jeg jo lært, at det er et sted i en anden verden. Jeg ved også godt, der er sket en hel del, men det her forhold kender jeg ikke – kun personerne.
    Du lader ham sige: Jeg er ikke så vild med at slå ihjel. Jeg vil foreslå: jeg bryder mig heller ikke om at slå ihjel, -(jeg er ikke så vild med det der: vild med) !! Men det er selvfølgelig en smag sag.

    I dag har vi været i Den fynske landsby i Odense. Der står en hel del om gamle dage illustreret med billeder af Brændekilde, Ring osv. Jeg ved godt, det her er af “en anden verden et sted ude i …”, men jeg tænkte altså på dig og dine historier.
    Ligesom hos Marie får vi episoderne spredt tidsmæssigt, så det er ikke let at holde rede i, hvordan de kommer. Nu angiver du alderen på personerne, så jeg burde måske … ?
    Men godt, vi er tilbage i det nogenlunde kendte.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

    • Hej Ella.

      Kulørt drama?
      Det var så ikke lige hensigten, men okay – det er nok gået lidt for hurtigt med at taste replikker m.m ind. Selvfølgelig bruger Freddy ikke udtrykket “vild med.” Det er da alt for nutidigt og det er en smutter. Retter snarest.
      Jeg har længe haft lyst til at se om jeg kunne skrive mine historier for teater eller film, så jeg faldt for fristelsen til igen at bruge personer fra dette univers.
      Jo, du har da helt sikkert “mødt” Freddy og Cessie før. Måske bare ikke i en historie, hvor det er klart, at de har sovet sammen?

      Pudsigt at du netop har været i Den Fynske landsby. Vi (manden og jeg) var på Fyn i week-enden for at besøge vores søn og svigerdatter – og vi talte om at se Den Fynske Landsby, men det endte med Jernbanemuseet i Odense – sådan kan det jo gå, når manden er “togtosset.”
      Nå, jeg er glad for og smigret over, at du tænkte på mine personer, mens du var i Den Fynske landsby.

      Tak for dine ord 😉

      Venlig hilsen
      Amanda

      Like

  4. Kære Amanda

    Du har en flot og meget detaljeret beskrivelse af scenen og de medvirkende. Scenepersonalet og instruktøren er ret vilde med dig. 😉

    Freddy og Cessie kender jeg fra andre afsnit af dine historier, jeg synes også jeg kan huske noget om en historie, hvor hun skulle brændes?

    Så du har nok ret, det er nok nødt til at være første akt af et længere stykke, hvis det skal give mening.

    Dramaet kommer meget fint frem, både i deres replikker og i de regibemærkninger du har tilføjet. Vi får også meget at vide, som kan understøtte den videre handling.

    Jeg stopper lige op der hvor hun kalder soldaterne “djævlesoldater” og tænker at jeg gerne vil vide hvorfor hun omtaler dem sådan?

    Du skal lige rette mørklødden til mørklødet. Og så er jeg enig med Ella i “vild med.”

    Jeg kommer og overværer forestillingen, når den har premiere.

    Kh Livsglæde

    Like

  5. Kære Livsglæde.

    Hvis stykket nogensinde bliver færdigt og opført, får du fribilletter 😉 Dejligt, du tror instruktøren bliver begejstret for anvisningerne.
    Jeg sletter snart det der “vild med,” for det ordvalg passer ikke til Freddy – og retter selvfølgelig også mærkløddeN til MørkløddeT.
    Ja, det skal nok bare være en akt i en længere forestilling, men jeg er rigtig glad for, du alligevel synes dramaet kommer fint frem. jeg tænkte/håbede, at scenen kunne forståes som “typisk” for afsked mellem en soldat og hans elskede.
    Kunne måske godt her til lejligheden have rokket ved miljøet, for jeg kan da godt se, at der er noget “insiderviden.” f.eks omkring at “djævlesoldaterne” kaldes sådan fordi den dal, som Freddy og Cessie nu opholder sig, er bosted for oprørere, der kalder sig “Djævle.”

    Tak for dine ord 😉

    Kh. Amanda

    Liked by 1 person

  6. hej, du skal lige rette …bider sig i underløben.. bortset fra det, fin scene, men sproget forstyrrer mig,… gjorde ikke en skid…. så prøv at gøre sproget “datidigt” så køber jeg stykket.
    rigtig god øvelse, spændende at læse de forskellige måder, den er løst på. k h ina

    Like

    • Hej Ina.

      Jamen, jeg vil da gerne have, at du “køber” mit stykke, så jeg har rettet på Freddys sprog m.m.
      Håber det er bedre nu?
      Tak for dine ord.
      Kommer selvfølgelig snart “over til dig” 😉

      Vh. Amanda (Pia)

      Like

  7. Hej Amanda
    Det er altid dejligt at komme og læse hos dig, jeg kender jo personerne. Især Freddy kan jeg huske, men har du ikke også skrevet om den gang Cessie skulle brændes, eller blander jeg det sammen med noget andet.
    Som en enakter ville dette ikke fungere, der er alt for meget baggrundshistorie. Men du skriver jo også at dette skal ses som et enkelt akt af et længere stykke, og som sådan kan jeg sagtens se det. Og jeg ser tydeligt scenen for mig.
    Forholdet mellem de to er selvfølgelig konfliktfyldt. Han er en ung mand med en masse gåpåmod, måske overmod. Hele verden kan bare komme an. Hun er lidt ældre, har prøvet en hel del, har et barn. Jamen, det er da klart at hun forsøger at trække ham i den modsatte retning.
    Når nu du skriver det hele sammen til et helt teaterstykke, så vil du nok ændre i replikkerne hist og her. Jeg fornemmer i hvert fald at nogle af replikkerne er lidt for forklarende men her hvor vi ikke har resten af teaterstykket bag os, er det nok nødvendigt for forståelsen.
    Kh
    Sarah

    Like

    • Hej Sarah.

      Jo, jeg har skrevet om dengang Cessie skulle brændes.
      og nej, det her kan så ikke stå alene *øv* –
      Trøster mig med, at du har fanget, hvad der foregår og at du godt lide det, at du kender personerne.
      Tak for dine ord.

      Vh. Amanda

      Like

  8. Kære Amanda
    Freddy kan jeg jo huske nu, men Cessie kun ganske svagt.
    Dog er det ikke nødvendigt, for hun bliver fint præsenteret her.
    Der er en stor aldersforskel, men den unge Freddy slås for Cessie.
    Hvorfor skulle hun brændes som heks? Er det noget med barnet?
    Jeg tænker på, om det er en bestemt krig, f. eks. 1864?
    Nok mere en fantasikrig mellem oprørere og kongens hær. Kjortel er jo ikke almindeligt soldatertøj.
    Da Cessie kalder oprørerne djævle, er jeg ikke helt sikker på, på hvilken side Freddy kæmper.
    Jeg ser tydeligt scenen for mig. De sover sammen i alkoven og sidder og snakker på sengen. Freddy mangler at trække den ene støvle på.
    Jeg kommer til at tænke på “Dengang jeg drog afsted.” Som barn havde jeg et meget levende billede af situationen. Måske var min lærer en god fortæller?
    Så det er lidt sådan, jeg ser det.
    Jeg forstår det sådan, at Freddy gerne vil have Cessie over til Lilli for at vinke farvel, når de alle drager afsted. Og han vil gerne have, at Cessie er beskyttet der.
    I det hele taget er han en inkarneret beskytter, så ung han er.

    Det er nemmere her at følge med, end det nogle gange er i dine andre tekster.

    Kontraster? En af dem er i hvert fald, at F gerne vil afsted og kæmpe og C gerne ville forhindre ham i det.

    Kh
    Marie

    Like

    • Kære Marie.

      Det glæder mig, du synes, den her er lidt nemmere at forstå end visse andre af mine historier om Freddy og co.;-)
      Ja, det er en fantasikrig – eller nærmere bestemt en oprørskrig mod kongens og præsternes styre.
      MEN det kunne godt have været bondekrigen i Shweitz – eller en af de mange oprørskampe i en af kantonerne. Der er jo bjerge – og vil man gerne placere stykket historisk, så er bjergene Alperne 😉
      Hvorfor skulle Cessie brændes? Det korte svar er: fordi “nogle” tror, hun er en heks 😉 Nej, det har ikke direkte noget med barnet at gøre, men da de slæbte hende bort, anbragte de barnet hos hendes forældre.
      Jeg har skrevet en del om de her to, men kan da sådan set godt se, det kan svært at huske de andre småhistorier, jeg har bragt om dem..
      i romanerne kalder oprørerne sig “djævle,” så det kom med. Blandt oprøreren er der brutale børster, så de har ikke et ubetinget godt ry. Men jeg slettede det navn og håbede et gjorde akten mere “spiselig.”
      jeg er meget glad for at du trods alt forstod schenen og har fanget essensen.
      Tak for læsning og kommentar! 😉

      kh. Amanda

      Like

  9. Hej Amanda
    Som ofte før har jeg svært ved at kommentere hos dig, for jeg er ikke inde i dit univers; men jeg prøver alligevel, og læser teksten her, som den står.
    Konflikten fremgår klart: hun vil, at han bliver, han vil være helten, der henter hendes søn. Hvad forholdet ellers er imellem dem, ser jeg mindre tydeligt. De er følelsesmæssigt bundne til hinanden; det kan være familieforhold, kæresteforhold eller andet; at de sidder i samme uglede alkove kunne antyde noget, men det er så en ret vag antydning.
    Du forsøger at styre deres følelser med regibemærkninger, som måske går lidt over gevind; gråd, endnu mere gråd, hulk, hulk og et snøft!
    Der er meget baggrundsviden, som man skal søge at få på plads, og det kan virke tungt. Tiden er svært bestemmelig. 1812 – ouverturen, men har det her noget med Rusland og Napoleonskrigene at gøre? Det tror jeg ikke. Håret er “kommunefarvet”! Et dansk lokalt udtryk af ret moderne observans; hvad siger det?
    Heksebrænding, hvis det er det, vi taler om, kulminerede i 1600 – tallet, og krigsførende konger? Men din verden er vist ikke historisk tidsbestemt, men er en fantasyverden, hvor epoker måske kan mixes frit?
    For min fornemmelse går det en smule galt i starten med åbningen:

    Cessie: ”Jeg kan altså ikke lide det.”
    Freddy. ”Det kan jeg heller ikke.”

    To replikker, der spejler hinanden sprogligt: personerne taler sammenflydende om et ubestemmeligt “det”. Det kunne være en effekt, hvis det ikke strakt fortsatte i en erklæret konflikt:

    Cessie: Så bliv hos mig.”
    Freddy (mens han stryger hende over det korte hår) : ”Men du skal have din søn igen.”

    Her er det udmærket, at du lader Freddy handle ( stryge hendes hår): dramaet er i gang; der etableres en forskel mellem de to: passiv/aktiv. Men de to startreplikker virker isolerede og overflødige, synes jeg.

    Det pludselige omslag, hvor hun spørger, om han synes, det er sjovt at dræbe, kan jeg ikke helt indføle mig i: hvis hun var ved at blive brændt, men blev reddet, vil hun vel ikke få den slags anfægtelser over, at kampen krævede ofre? Ville hun?

    Det blev en lang kommentar. Håber, du måske alligevel kan bruge noget, selvom jeg ikke er fantasy-fan.

    Like

    • Hej Glenstrup.

      Jo, jeg kan bestemt bruge din lange og grundige kommentar til noget.
      – og jeg glæder mig over, at du har fanget essensen af, hvad der går for sig 😉 Der er jo åbenbart for meget “insiderviden” – men det er dog ikke totalt volapyk.
      Angående tidsbestemmelse: ja, det er et fantasyland, men læs evt. mit svar til Marie. Det har baggrund i historiske facts 😉 kan så godt se, at hvis den skal holde, må jeg hellere stryge 1812-musikken.
      Kommunefarvet mener jeg går an, da det jo er en oplysning til instruktøren/ de der skal caste en skuespiller til rollen 😉
      Dine andre konstruktive bemærkninger vil jeg bestemt se nærmere på.
      Tak for dine ord.

      Vh. Amanda

      Like

  10. Hej Pia

    Du har ofret både musik og fortæppe, det hele uanset prisen. Godt! jeg sætter mig tilrette og nyder stemningen i værelset når tæppet går. Støvlen er helt glimrende, vi ser den og spekulerer hvad den skal; den er afskeden og ligger på gulvet og samler scenen.

    Indledningsreplikken ”Cessie: ”Jeg kan altså ikke lide det.” er fint teater, jeg er spændt på hvad det er hun ikke kan lide. Du ruller baggrunden op baglæns i de følgende replikker – en art tilbageblik, og det er en solid teknik.

    Men noget er svært at forstå. Jeg er noget i tvivl om det med oprørerne, hvorfor skulle de hente sønnen midt i deres kamp mod kongen? Er John på kongens side? Kunne det ikke gøres enklere så jeg kan følge med, har jeg brug for så mange oplysninger? Du kan have en tendens til meget underforståede antydninger, som kan gøre det svært at følge med. Og hvad er tydanske soldater – vi er et sted i universet så er det vel ikke 1864, soldaterne er vel ikke tyske eller danske eller slesvigske eller hvad det drejede sig om dengang.

    Bortset herfra nød jeg stemningen og de tos samvær i denne scene som er meget klart opstillet. Det lille teaterstykke bringer god orden i din tekst. Som du skriver er det en del af en større helhed. Gør stykket enkelt, og det bliver glimrende!

    En bemærkning til korrekturen:
    ”kommode, hvorpå, der står en buket efterårsblomster ”, ordet ”der” er ikke et relativt pronomen her. Under ingen omstændigheder skal [liges som der heller ikke skal være komma her] der være komma foran “der” i dette tilfælde, hverken grammatisk komma eller intuitivt komma.

    KH jesper o

    Like

    • Hej Jesper.

      Jeg soler mig lige i de ord, der er rosende 😉
      Og vil nøjes med nogle få bemærkninger:
      Omkring tid: se ovenstående svar 😉
      Ja, John er på kongens side, godt fanget! 😉
      Omkring grammatik m.v: Jeg ser på det.
      jeg overvejer nu om jeg forenkler denne historie eller holder mig til romanskriverierne og prøver at finde på noget mere nutidigt næste gang.
      Tak for læsning og kommentar.

      Vh. Amanda

      Liked by 1 person

  11. Hej Amanda
    Det er helt rart, at man efterhånden kender dit spændende univers!
    Jeg husker, at Freddy blev forelsket i den noget ældre Cessie, og jeg opfatter begyndelsen i alkoven som, at Cessie har gemt sig hos ham, efter han reddede hende fra bålet, og at de nok er kærester.
    Jeg nød din åbning med den flotte musik, der er optakten, og rødkælken til sidst. Så smukt. At det er Oveturen fra 1812 synes jeg ikke gør noget. Det er indledningen til et teaterstykke for 2017-mennesker. Stemningen er slået meget smukt an som indledning til en krig!
    Det eneste, jeg har lidt svært ved at finde ud af, er på hvilken side, Freddy (og Cessie) står – er det tydanskerne, som jo dækker det nuværende Nordtyskland men dengang danske område – eller oprørene? – oprørene mod hvem – mod eller med kongen?
    Jeg synes det er flot skrevet med stor indlevelse i de unges følelser.
    Selvfølgelig bliver hun vred på Freddy, når han vil slå hendes bror ihjel. Men han tager jo bare hendes parti.
    Du skriver som sædvanligt sådan, at der er noget til fantasien.
    Et sted i universet fortæller, at stedet dog ikke skal være dominerende.
    Dejligt og levende skrevet tekst. Tak for en fin historien!
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  12. Hej Anne.

    Lige hjemkommet fra arbejde læser jeg din dejlige kommentar.
    Og tusind tak for den – de gode ord om teksten varmer godt 😉
    Tydanien er her et opdigtet navn; har ikke før tænkt over, at der er noget, der kaldes sådan?
    Tids-og periodemæssigt kunne det dog sagtens have udspillet sig i en shweitsisk kanton i 1685.

    Kh. Amanda

    (og så skal jeg have maske på 😉 Hrm …….

    Like

Skriv en kommentar