Kære alle I, der bor i Danmark (andre må godt læse med)

Har I glemt mig?
Ja, det er ikke fordi jeg angler efter berømmelse, men sagen – har I glemt hvad den drejede sig om?
I mange år har jeg betragtet jer, både når I sover og når I er vågne.
Og jeg er frustreret.
Hvad er det for et land I er i gang med at skabe, kære landsmænd, kære danskere?
Ja, det er ikke meget bedre i resten af verden. Ikke så længe af gangen i hvert tilfælde. Men det er hvor om alting er Danmark jeg har kæmpet for at forbedre. Jeg kæmpede den dag i 1872 på Fælleden og jeg kæmpede andre steder med mange midler.
Ja, jeg var jo ikke alene om det.. Langtfra.
Vi var mange, Og vi sejrede. Fordi vi stod sammen – så godt vi nu formåede.
Og det gik fremad.
Det skete ikke på en dag. Det skete ikke mens jeg endnu havde et legeme af kød og blod, men det skete.
Mange tog over, da jeg blev drevet i landflygtighed. Alle havde vel ikke helt samme mål og samme drøm som vi tre, der startede, men af tanker der lignede, af humanitær nødvendighed opstod socialdemokratiet – og det kom i rigsdagen, i folketinget.
Det gik fremad. For de allerfleste.
Der var fagforeninger. Der kom regler. Andelsbevægelsen bredte sig. Kvinder fik valgret. Bestandigt færre gik sultne i seng, de fleste småbørn overlevede, i stedet for fattiggårde kom der bistandshjælp og man udryddede næsten – næsten – restfattigdommen.
Ting tager tid. Men jeg så det ske.. Jeg måtte se det, så jeg blev her. Som et spøgelse så jeg ind i alle kroge hos høj og lav. Jeg magter ikke at se ind i jeres hjerner og hjerter. Kunne jeg det, kunne jeg måske forstå det. Kunne mine øjne græde og mine læber smile, da kom mine øjne mest på arbejde.
For hvad ser jeg?
Det går tilbage. Skridt for skridt. Ting tager tid.
Vil I finde jer I det?
Nogle af jer vil. Det ved jeg. Nogle ønsker det, så meget at de har dannet partier og bevægelser, hvis formål, det er, at tage jer ved hånden og ved næsen og føre jer ad snørklede stier tilbage til min tid – til fattigdom, angst, knokkelarbejde og bestandig konkurrence – for mange, med tiden for de fleste. Alle de, der vil den vej håber måske, at netop de er vindere i livets lotteri?
Det kan måske ikke være anderledes end at nogle har disse tanker? Stækker vi tanker, sløver vi den form for demokrati som mine efterfølgere så ihærdigt insisterede på – og som da også er så tillokkende, men jeg vover den tanke, at det måske var bedre, om flere var gået af den vej, jeg så gerne ville lede dem af.
Vel, det er blot en tanke fra et gammelt frustreret spøgelse.
Men se – se de falske bevarere af det, de kalder velfærdssamfundet. Nuvel, måske I ikke opfatter dem sådan og jeg er ingenlunde guddommelig, men blot et fortidslevn, for evigt berøvet handlekraften. Med gru så jeg en blond kvinde få overladt den øverste post i det parti, jeg trods alt stadigt troede på. Med en kapitalist-taske i den ene hånd og tveægget tale på tungen skred hun frem for en jublende masse. Og den dag så jeg Thorvald rotere. Det var lige før, han også ville spøge, men han opgav. Han gryntede blot noget med: “Jeg giver op, Louis.”
Nuvel, måske er det ikke tilbage I går, men mod en ny fremtid, der er lige så trøstesløs som dengang i 1870èrne:
Angst for alt og alle, der ikke totalt ligner jer selv.
Få meget rige, mange der har mere end nok, men et stigende antal, der har alt for lidt, hjemløse i gaderne, dødssyge mennesker, der knokler for mindre end de fleste, mennesker, der ikke har råd til lægehjælp …det er hvad jeg ser …for ikke at nævne ugæstfriheden og opsplitningen af folk, der burde stå sammen.
Glem mig bare, men hvad vej vil I?

Reklamer

24 tanker omkring “Kære alle I, der bor i Danmark (andre må godt læse med)

  1. Hej Amanda,
    Har du allerede læst Helle Thorning Schmidts selvbiografi? Og så går tankerne tilbage til Pio og Gerleffs tid – og nu sidder så Louis Pio på en lyserød sky og betragter et formørket tidligere fædrende land?
    Det er en rigtig god historie og en rigtig god idé at tage op. Selvom jeg bestemt ikke kan være enig med det gamle spøgelse, som du skriver. Han kunne for øvrigt bare have blevet herhjemme i stedet for at lade sig forføre og rejse til Amerika. Hvad der skete med ham derovre, har jeg ikke styr på – men det gik ham vist ikke helt usselt, så vidt jeg ved. Og hans navn vil jo altid blive husket i Danmark.
    Uha, det er jo en voldsom politisk sag, den her. Samfundsdebat som rusker lidt op i os selvforherligede danskere, ugæstfri og fremmedfjendske, som ser mishagende på posedamer og andre hjemløse.
    Ah, mon ikke Louis Pio ville synes, vi er kommet et god stykke hen ad vejen herhjemme, men det er selvfølgelig en vanskelig sammenligning – alt taget i betragtning – set i lyset af de 140 år der er gået.
    (Må jeg godt lige sige, det hedder “ad gangen”.)
    Du var hurtigt ved tangenterne, – og jeg er helt vild med alle de gode historier, der indtil nu er udkommet. Man bliver virkelig inspireret til at lægge hovedet i blød og bidrage, men jeg er helt sikker på, min fantasi ikke når så vidt, som din Amanda. Jeg har vist allerede skrevet, det er en god og eftertænksom sag, du her har leveret.
    Hilsen Ella

    Like

    • Hej Ella.

      Nej, jeg har ikke læst Helle Ts selvbiografi.
      Det gik nu ikke Louis Pio specielt godt i Amerika. Han forsøgte jo at etablere et socialistisk samfund, men det gik ikke så godt. Før han rejste blev han truet med, at han kunne havne i fængsel igen – og det magtede han ikke. Han sad tre år i den tids kummerlige tugthus.
      Joeh, som Louis skriver her, så GIK det fremad, men nu kommer der tilbageskridt ;-(
      Tak for din engagerede kommentar.

      Vh. amanda

      Liked by 1 person

  2. denne tekst synes jeg er meget svær at kommentere uden at jeg skal til at læse op på socialdemokratiets fortid. han Louis er et spøgelse, en form for ånd der ikke bare taler som man må formode man talte den gang men med moderne udtryk, Det ville klæde teksten om det var i “gammelt sprog”, men det er bare min mening. Og du er gavmild med tankestreger og …. Dem bør man spare på. men god ide, kunne måske strammes op.
    Emnet er alvorligt nok og det kan man ikke skrive for meget om. k h ravnkilde

    Like

    • Hej Ina.

      Tak fordi du har kommenteret, selvom detfaldt dig svært.
      Louis P har spøgt i mange år, så han har opsnappet “moderne” ord her og der 😉
      Jeg tænker lige over det med tankestreger etc.
      Dejligt at du synes om idèen.

      Vh. Amanda

      .

      Like

  3. Hej Amanda
    Nu har du i kommentartråden fortalt mig, at det er Louis Pio, jeg havde nok gættet på, at ham og Thorvald Stauning var medspillere, men måske ikke at det faktisk var selveste LP-ånden, der talte/skrev.
    Læste det som “den socialististe tanke” der er forarget over udviklingen. Et begreb kan vel godt tage en konkret form og tale til os.
    Du har skrevet det som et brev – en tankestrøm til nulevende. Det politiske er jeg helt enig i. Socialdemokraterne har bevæget sig alt for langt væk fra det sociale. De gamle socialdemokrater havde noget at kæmpe for, men de nulevende er blevet velbjærgede bedsteborgere, der har nok i sig selv. Trist men desværre dagens virkelighed.
    Politiske ting går jeg som regel i en ret stor bue udenom. Det er alt for røget og speget for min åndelige fordøjelse. I 70-erne vidste vi, at vi skulle passe på miljøet, at vi skulle genbruge, spare på energien. Men der er så ikke sket ret meget hen over de sidste 50 år. Nok fordi vi føler os sikre og velbjærgede, så vi ikke behøver at bekymre os om hverken fremtiden, eller vore børn og børnebørns levevilkår.
    Du fik en masse tanker igang i mig. Men selv roder jeg stadigvæk rundt i en forståelse, for jeg er ret vild med opgaven.
    Tak for læsning af Pios brev!
    kh m

    Liked by 1 person

    • Hej Mille.

      Jamen,så kan det åbenbart læses som om det er selve “den socialistiske tanke,” der skriver, men jeg har ellers gjort mig umage for at klargøre, at det er Louis Pio.
      Jeg er glad for, at du kom forbi, læste igen og skrev en kommentar.
      og glad for, jeg satte tanker i gang 😉

      Vh. Amanda

      Liked by 1 person

  4. Hej Amanda, Det er spændende med historiske figurer og her gælder det altså socialdemokratiets stiftere. Jeg har skimmet de andre kommentarer herover, og jeg er også lidt handikappet over ikke at vide så meget om socialdemokratiet, endsige om L Pio. Bliver jeg mon nu frataget mit danske statsborgerskab (? 🙂 ). Nej – spøg til side. Jeg farer lidt vild i hvor denne hp befinder sig da han skriver sit brev (oprop). På en sky, som et monoment? Ja, mens jeg læste, jeg tænkte sågar på at det ville være skønt hvis Frihedsgudinden skrev et brev hjem. Men det ville jo så ikke have været hjem “til Danmark”. Jeg synes altså din ide er super spændende, gåden i teksten er bare lidt for svær for mig at løse. Måske hvis du gik lidt mindre hemmelighedsfuldt ind i fortælleren og præsenterede lidt tydeligere hvem han er og hvad han står for, så tror jeg at det bliver lettere at forholde sig til meddelelserne du har til nutidsdanskeren. For de er jo ikke mindre betyningsfulde fordi man ikke har helt styr på manden L Pio og hans liv. Tak for et inteessant tilbageblik på socialdemokratiets stiftere. khb

    Like

    • Hej Bense.

      Ja, nu har du så mistet dit danske statsborgerskab 😉
      Øh nej, for Louis Pio skriver da ikke om, hvem der kan have/få/bevare statsborgerskabet? 😉
      Ja – jo – nej og måske kunne jeg godt præcisere, hvem der skriver, men jeg syntes, det lød pralende, at skrive: “Jeg er Louis Pios spøgelse. I mange år har jeg …” (hrm? – måske var det i grunden alligevel en idè?)
      Men han fortæller da heller ikke om sit liv? Antyder kun lidt om sit “liv” som spøgelse. Han er ude i et politisk ærinde.
      Tak for dine ord 😉

      Vh. Amanda

      Liked by 1 person

  5. Hej Amanda

    Dette læser jeg som retorik fra et spøgelse; en tale til de levende, til danskerne. Retorisk velskrevet. Der er en varieret rytme i sætningerne og mange velanbragte retoriske figurer, såsom retoriske spørgsmål; sætningerne er kraftfulde med mange aktive verber. kunne sagtens holdes som en virkningsfuld tale af en skuespiller, klædt ud som Pios spøgelse.
    Formen gør så, at man ikke kommer i nærkontakt med jeget; for sådan er det med taler: de har flotte ord, men hvor er de selv? Det er så også en pointe, for hvem var Pio, og alle de andre store mænd for den sags skyld? Hvem var de bag myten?

    Like

  6. Kære Amanda

    Jeg har lige læst Maries besvarelse og kunne knap genkende hendes måde at skrive på, almindelivis har jeg ikke svært ved det.

    Det samme gælder din tekst i denne uge, her genkender jeg heller ikke din sædvanlige fortællestemme og det er vel det opgaven går ud på.

    Det er flot hvordan du har formået at leve dig ind i en figur og give ham stemme. Lige sådan kunne jeg forestille mig, at han kunne lyde i præcis det ærinde han er ude i.

    Flot løsning af ugens opgave.

    Kh Livsglæde

    Like

  7. Hi Amanda
    En interessant historie om Pios spøgelse. Det er rigtigt som nogle kommentatorer skriver, at det kræver lidt mere viden at gå til den ellers meget spændende tekst.
    Derfor kunne det hjælpe med nogle stærkere markører, så man ikke er tvunget til at researche for at forstå den.
    Det er interessant, at “talen/tankerne” kunne være sagt fra folketingets talerstol eller brugt som en nytårstale.
    Jeg tænker at en inddeling i flere afsnit ville lette øjnene under læsning.

    Tak for fine tanker.

    Kh
    Børge Lindschouw

    Like

  8. Hej Børge.

    Jeg er åbenbart inde i en stime med at skrive historier, som nogle, har det lidt svært med ;-(
    Den foregår da ellers i Danmark og i nutiden. Pios spøgelse går jo rundt blandt os (leger jeg ;-))
    Tænker lige over om – og hvad – jeg gør ved den.
    Det var faktisk min hensigt, at den skal virke som en tale til folk – og måske (kun måske) fisker jeg også lidt efter at vide om folk HAR glemt Louis Pio 😉
    Tak for dine tankevækkende ord.
    Kommer elvfølgelig over til din tekst.

    Vh. Amanda.

    Like

  9. Kære Amanda

    Rigtig god tale fra en person fra fortiden. Jeg var lidt længe om at finde ud af, hvem det var, der talte, men – selvfølgelig stifteren af socialdemokratiet. Du har spor nok også i begyndelsen.

    Sproget er godt og tydeligt formuleret. Der er rigtig gode sætninger. F.eks. at de, der modarbejder velfærd og den sociale indstilling, må være sikre på, de selv bliver en af de rige vindere – de velbjergede.
    Så er der lidt, jeg er helt uenig i.
    Louis Pio var selv akademiker (han var cand. phil.), så hvorfor skriger han mod Helle Thorning Schmidts højere uddannelse og kalder hende kapitalist? Hun var med få mandater ved at vinde sidste valg, fik stor opbakning til sidst, selvom hun fik uretfærdigt mange hug i begyndelsen ligesom Ritt – bare fordi de er kvinder. Begge kommer fra små kår – (ligesom socialistiske Pia Olsen Dyhr). Og ingen af dem har en tveægget tunge. Kompromiser kan ingen vist kommer udenom med de mange politiske partier, vi har i dag.
    Sorry Amanda – men politik er et varmt emne.
    Ellers er jeg enig med Louis i, at det hele går i den forkerte retning.Og at socialdemokratiet er gået mod midten, men det er jo trods alt den højredrede regering og især de yderliggående partier, der trækker den vej. Efter min mening.

    Av for søren – nu fik jeg da skrevet en masse politik, som jeg ellers ikke går så højt op i, bortset fra at jeg altid stemmer. Håber ikke, jeg støder 🙂 . Man har vel lov at være uenig.
    Din tekst er god, Interessant og velformuleret – og siger en masse, der får tankerne igang!
    Tak for spændende læsning.

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

  10. Kære Anne.

    Alle dine rosende ord varmer – sådan er det jo 😉
    – og du har jo faktisk ikke noget kritik til selve teksten – såvidt jeg forstår.
    Men du er uenig med Louis Pio (her i min udgave) – og det må du da gerne være .-) Ikke desto mindre prøver jeg lige at forklare, hvad han mener (så kort. jeg kan ;-))
    Louis har skam ikke noget imod, at hun er uddannet – og hun kommer fra arbejderklassen er fint, men hun udgav sig for at være socialdemokrat i gammeldags forstand; bl.a trak hun i valgkampen tråde tilbage til Thorvald Stauning. Altså ville hun angiveligt arbejde for bedre vilkår for de såkaldt “svage” – gamle syge, arbejdsløse, børn osv – MEN det gør man ikke ved at forringe vilkårerne og begrænse mulighederne for de nævnte grupper, sådan som det f.eks var tilfældet ved vedtagelsen af forringelser for fleksjobbere, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere (2014). De kunne have undladt stramningerne ved hjælp af Enhedslisten, men støttede sig i stedet til de borgerlige.
    og så var der lige den famøse skolereform, der stresser både lærere og elever.
    Og …
    Ja, han kan blive ved, ham Louis.
    At Helle T er kapitalist kan der vist ikke herske tvivl om? Hun og hendes parti har jo erklæret at de støtter De Frie Markedskræfter og afsiger den demokratiske socialisme, der var deres fundament.Et enkelt eksempel: De solgte DONG for ussel mammon til et tvivlsomt foretagende…
    S er ikke rykket mod midten – de er rykket mange skridt til højre. (som Louis og jeg ser det.)
    Nå ,vi kunne blive ved, men det her er jo egentlig ikke et forum for politiske meningsudvekslinger, men jeg nyder da lidt, at I er flere, der kommer lidt over i det politiske felt,
    Mange tak for alle dine ord 🙂

    Vh. Amanda

    Like

    • Kære Amanda
      HT-S fik også gennemført dobbelt fradrag for enligt arbejdene mødre.
      Og jeg kunne nævne flere ting.
      Skolereformen var noget dårligt – medgivet.
      Socialdemokratiet har vist kun haft Anker Jørgensen som ægte socialdemokrat i nyere tid.
      Men jeg foretrækker dem langt frem for højre partierne.
      Hvad jeg mest var imod i Louis P. tale var, at han overfaldt HT-S. Hun var ikke alene. Det var hele partiet samt 2 andre partier. Og vi skal nok huske, at det er os selv, der vælger folketingetskandidaterne.
      🙂 Vi to kunne måske blive ved?? Ha ha.
      De bedste hilsner fra Anne

      Like

      • Kære Anne.

        Du har da ret i, at Helle T ikke var alene, men man må da gå ud fra, at hun gik med til at føre sig frem på Staunings bekostning. Og når man er statsminister er man ansvarlig for sit partis politik. Yderligere er der en modfløj i partiet, men den har ikke rigtigt kunne komme til orde.
        Ja, vi kan da hver i sær være med til at få een kandidat ind. Jeg stemte ikke på Helle eller på S 😉
        Ja, måske kunne vi blive ved?
        Men – en ny opgave “truer” 😉

        Vh. Amanda

        Like

  11. Hej Amanda.

    Jeg er på ingen måde politisk klog, så jeg vælger at forholde mig til din tekst som helhed, hvis ikke det gør noget.

    Tanken om at et spøgelse fra fortiden kunne stå på sidelinen og se til er fascinerende. Og skræmmende, for ifølge din tekst her, så har nutiden intet lært af fortiden. Måske tværtimod. Men siger de ikke også at fortiden har det med at gentage sig? Om vi vil eller ej? Puha det er en skræmmende tanke, som jeg naivt lige puffer til siden. Mest så jeg kan sove i nat.

    Jeg kan, som altid, rigtig godt lide din måde at skrive på.

    Kh Uhrskov

    Like

  12. Hej Uhrskov.

    Selvfølgelig gør det ikke noget, du forholder dig til min tekst i sin helhed.
    Slet ikke 😉
    Dine tænksomme ord var gode at læse.
    Jo, fortiden har det med at gentage sig, måske i en lidt anden forklædning – men det gør jo også at en gang kommer der igen gode tider. Så sov godt i nat 😉
    skønt at du kan lide min måde at skrive på.

    Vh. Amanda

    Like

  13. Hej Amanda
    Jeg læste teksten som socialdemokratiets ånd der er sprunget op på ølkassen til første maj og giver de fremmødte en ordentlig én men krabasken. En klar, samlende idé i teksten. Netop sådan taler man. Netop sådan smælder sætningerne ud over tilhørerne. Ånden føler sig fordrevet, men vender tilbage for at vække folk af deres selvtilfredse slummer.

    Det lykkes flot. Jeg har ellers vænnet mig til at møde dig som den blidt tilbageholdende fortæller, der antyder og fornemmer i en fjern, fiktiv tid.

    De bedste hilsener
    jespero

    Like

  14. Hej Jesper.

    Socialdemokratiets ånd?
    Jo, det kan man vel godt sige. Her personificeret i form af partiets grundlægger, som nu er et spøgelse. Det var tanken, men den bredere tolkning her, er også god.
    Så jeg er ret tilfreds og glad for, du synes det er lykkedes flot.
    Jeg tænkte faktisk på, at skrive som en af de der personer fra mit fiktive univers, men jeg plejer jo ikke at bruge dem i hver opgave (undtagen, da det skulle blive en samlet novelle ;-))
    Tak for dine ord.

    Vh. Amanda

    Like

  15. Kære Amanda

    Åh jeg kan så godt lide sådan en tekst – en jeg-person som mener det er en selvfølge at jeg ved hvem han er, men lidt efter lidt gætter jeg og bliver sikker på mit gæt. Det er rigtig godt skruet sammen.
    Dejligt med en hp som er gjort af et mere åndeligt stof. Sådan en fandt jeg også frem til en alternativ besvarelse, men jeg lover dig, jeg har ikke stjålet din ide,for han har været hos mig et stykke tid.

    Det er en rigtig fin tekst, levende og engageret fortalt. Og jeg er så enig med gamle Louis, det er ved gud bedrøveligt at se hvilken vej det går. Det er meget flot at skrive en politisk bevidst tekst og alligevel fastholde fiktionen. Det er en balancegang, men jeg skal da love for at du kan holde balancen.

    Den tekst skal jeg nu tilbage og læse igen når der er mere ro på, men lige nu er jeg nødt til at skynde mig videre.
    Stor ros for en flot besvarelse.
    kh dorte

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s