Stil og sten

“Jeg har ikke fået skrevet den dumme stil,“ siger Lotte. Hun er min lillesøster og hun ligner en mus. En køn mus med en lille spids snude.
“Hvorfor ikke?”
Jeg kunne forstå det, hvis det var regning. Gangestykker er skrupkedelige.
“Fordi…,” siger Lotte og tygger på sin underlæbe. Hun har små tænder og hun kan gumle på en kiks i mere end et kvarter.
“Hvad skal I skrive om?” Jeg står og ønsker, det var mig, der havde stil for.
“Min skolevej. Men jeg kan ikke finde på noget, Det er bare en dum vej.”
“Ja, men kom nu. Vi skal skynde os, Klokken er kvart i otte.”
“Vi kommer for sent og Jensen bliver sur over den stil.” Nu er Lotte ved at tude.
“Vi skynder os og du kan jo sige, at du har glemt stilen hjemme.”
Jeg snupper min madpakke, som mor har smurt, inden hun tog ind på systuen. Der er spegepølse ovenpå fedtet i dag. Lækkert.
Lotte snupper også sin, men hun ser ud som hun skal kaste op.
Hun spiser som en syg høne. Mine høns er ikke syge, men den ene, den er død, Ham Mikael med det store hoved har kvalt den, Mor har sagt, han vistnok lider af engelsk syge; det er en meget sjælden sygdom nu om dage siger hun – så måske har han bare vand i hovedet. Eller jord?
Jeg ved det ikke, men hvis jeg ser ham, tæver jeg ham.

Udenfor skinner solen. Lotte er lidt foran mig. For jeg skal lige se over mod det hus, hvor far har lavet hele stuen om til et dukketeater. Mon han kommer hjem i aften og mon han så laver lys i teateret?
Det er lidt mærkeligt at bo i en stue alle fem og så have et ekstra hus, man bare kan lege i.
Smuglerens dreng sidder på trappen foran deres lyseblå hus. Der sidder han næsten altid. Han er pæn. Har sorte krøller og blå øjne. Jeg tror ikke, han går i skole, jeg har i hvert fald ikke set ham der, men måske møder han senere?
Jeg vinker til ham og han vinker igen. Han har sådan et pænt, lidt skævt smil.
Men Lotte er nået forbi pigtrådshegnet. Jeg løber efter hende. Nu stopper hun og samler nogle mirabeller op. Der er ikke så mange. Sonjas børn fyldte en kurv forleden. Og de søde ud, da de bar kurven mellem sig. De hedder Kristi og Egon. Kristi er buttet og har blødt, brunt hår. Egon har røde kinder, gult strithår og går med ble.
Men vi ser dem nok aldrig mere. Der kom nogle damer og hentede dem Selvom de græd og Sonja skreg.
Jeg så det og jeg samlede en masse sten op. Jeg kastede også en, men den ramte ikke. Der var også politifolk og en af dem tog hårdt fat i Sonja. Jeg hader politiet. Og damer med fint tøj og onde, smiskende stemmer. Nu er Sonja slet ikke sjov mere, når hun besøger os, og hun var da nødt til at tjene penge,, så hun var nogen gange ikke hjemme om natten, men Trunte så efter dem.
“Alle er dumme,” siger Lotte og smider mirabellerne hen ad grusvejen.
“Ikke den der,” siger jeg og peger. Måske har Lotte slet ikke set, at en Beatles-larve er på vej hen over alle de mange sten på grusvejen. Langsomt og forsigtigt bugter den sig af sted
“Hvor er den sød.” Lotte. sætter sig på knæ og stryger ganske forsigtigt larven over de små hår.
“Den kan du skrive om i din stil,” foreslår jeg, “skriv at den er lillebitte, men at den nok skal klare sig, selvom der er skarpe sten.”.
“Jeg kan også tegne den,” Nu lyder Lotte helt ivrig.
Og så når vi ud på skolestien, der er asfalteret. Det vrimler med børn, der går i store og små klynger.
Der er en, der råber: “Hej Lotte. Skal vi følges?”
Det er en rødhåret tøs med fletninger,
De er snart foran mig.
Jeg samler en sten op. Vejer den i hånden, men kommer den så i lommen.
Måske får jeg stil for i dag? Ellers skriver jeg sgu Lottes..

Reklamer

24 tanker omkring “Stil og sten

  1. Hej Amanda
    Det er da en fantastisk god ide, du har fået, med at løse opgaven på den måde i dialog!
    Du får virkelig meget med, og din tekst er interessant og spændende!
    Det lyder som et lokalsamfund, hvor alle ved alt om alle – og som holder sammen.
    Der er både en luder, der bliver uretfærdigt behandlet, og en smugler, hvis søn ikke går i skole på sammen tidspunkt som hp, – hvis han altså går i skole.
    En larve på vej mod børnenes skole. Gad vide hvad der kunne komme ud af det?
    Tak for en herlig og broget tekst!
    De bedste hilsner fra Anne

    Like

    • Hej Anne.

      Det er sjældent jeg låner af “hovedstolen,” og jeg skrev teksten, mens jeg var træt og med et halvt øre hørte en opførelse af “Phantom of the Opera,” så jeg var ret spændt på reaktionerne.
      Og det er vel nok dejligt at du kan lide den.
      Ja, hvad med larven – mon den også vil i skole? 😉
      Forresten er det ikke sikkert, det var den dag, larven var der 😉
      Tak for din kommentar.

      Vh. Amanda

      Like

  2. Der er rigtig mange supergode besvarelser denne uge, synes jeg. Også din.

    Du har fuldstændig styr på talen og tankegangen hos din hp med lillesøsteren Lotte. Jeg forestiller mig hp er et par år ældre, hun indtager en beskyttende og næsten opdragende rolle overfor lillesøsteren som hun er meget glad for.

    Du har mange og fine detaljer med fra miljøet igen set fra børnehøjde.

    En meget læseværdig og flot opgavebesvarelse.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

  3. Hej Livsglæde.

    Bliv ved – jeg elsker ros 😉
    Njah, faktisk er det lige før, jeg rødmer af glæde over, at du kan lide historien.
    Jo, Lotte er 22 mdr yngre end hp – og ja, hp. kan lide hende.
    Tak for dine ord.

    Vh. Amanda

    Like

  4. Hej Amanda
    En Beatles-larve? Kender hun det ord? Og hvad er det overhovedet for en? En beetles larvae? En billelarve? Nå, det var så det.
    Jeg kan bedre, meget bedre, lide når du skriver sådan her, en nogle gange, når jeg har været kritisk over for dine fantasyfortællinger. Du holder pigens synsvinkel fint; sproget, med de korte sætninger, svarer til hende, og du får flettet det dramatiske, socialrealistiske stof ind set fra et barnligt, naivt men dog gennemskuende perspektiv. Hvad mon Sonja laver om natten??? Det heler vender fint til sidst, da den lille larve, hvad den så end hedder, kommer krybende med et håb; en god metafor.
    Måske kunne du, hvis jeg skal være pernitten, kigge lidt på f.eks. replikker som:

    “Vi kommer for sent og Jensen bliver sur over den stil.” Nu er Lotte ved at tude.
    “Vi skynder os og du kan jo sige, at du har glemt stilen hjemme.”

    der er to temaer i: komme for sent -og det med stilen. Er komme for sent temaet vigtigt nok til, at det er med i to replikker efter at det er nævnt af fortælleren først? Efter mit øre bør replikker skrives så stramt som muligt. Men det er småting. Jeg nød turen med de to søstre.

    Like

    • Hej Glenstrup.

      Det har sandsynligvis været en tigerspinder-larve, men da jeg spurgte min far, sagde han at det var en Beatles-larve (p,g,a de lange sorte hår), så sådan har jeg kaldt dem lige siden 😉 De er for øvrigt ret sjældne, men de findes.
      Ja, hvad lavede Sonja om natten? Flere år senere gik det op for hp, da hun tilfældigt mødte Sonja (som ikke hedder Sonja) igen. Det kunne have været natarbejde på en fabrik, men Anne Lilleager har ramt plet i sin kommentar.
      Jeg er meget glad for at du nød turen med de to søstre – og selvfølgelig tænke jeg lige over det med replikker.
      Tak for dine ord.

      Vh. Amanda

      Like

  5. Hej Amanda,
    Phantom of the Opera – en skøn oplevelse. Vores datter jobbede i London før sin uddannelse og solgte chokolade og programmer på Her Majesty, hvor vi fik en fantastisk oplevelse da vi var på besøg. Fem stjerner til Loyd Webber!!
    Du får også stjerner for dit lille søster-eventyr her. Sjovt at høre barndomsoplevelser som får èn til at huske, man gik i skole engang. Du er stadig den pligtopfyldende og skriver, som ugens opgave påbyder. Du fortæller spredt om de mennesker, søstrene passerer forbi og om lillesøsterens besvær med at finde på stilemne. Snakken mellem pigerne er troværdig, fine replikker og fine bemærkninger om folk i lokalområdet. Jeg kan godt huske det der engelsk syge – det var derfor at alle børn pludselig skulle ha’ en skefuld torskelevertran daglig, for det var jo mangel på d-vitamin.
    Amanda, jeg har nævnt det – jeg ville så gerne have læst noget om dine “fortidsmenneskers” skolegang.
    Nu fik jeg den her historie i stedet, og det er så også ok.
    Hilsen Ella

    Like

    • Hej Ella.

      Jamen, jeg tror faktisk ikke ret mange af de der mennesker fra “mit univers” har gået i skole. Nogle bor langt ude i skoven og andre har fået privatundervisning; Cessie læste f.eks sammen med sin bror John (som jeg vist har nævnt), så hendes skolevej ville kun være fra hendes jomfrubur og ind på faderens herreværelse 😉
      Så det blev altså det her – godt du synes, det ok 🙂
      Tak for din kommentar.

      Vh. Amanda

      Like

  6. Sikken en flot og varm tekst om ‘det nære’! Tusind tak for den. Jeg kan se og høre det hele tydeligt og elsker allerede de to unger. Håber at høre mere om dem en anden gang. Måske i en hel bog eller nye besvarelser til foråret?
    Kan ikke finde på noget at kritisere – og har heller ikke rigtigt lyst 🙂
    På gensyn!
    Maria

    Like

  7. Hej Amanda, Du har godt styr på dialogen mellem de to søstre. Forholdet mellem dem berører mig. Du bruger to rekvisiter: stilen og stenene. De fungerer som en slags spændingsakse (hvis man kan sige sådan). Stenene til at forsvare med og stilen som central for plottet; “den skal skrives”. Ikke noget problem for storesøster, men det er det jo for Lotte, der bør skrive den, og det ved Storesøster godt. De her to piger er måske ikke direkte udsatte, men de er omgivet af folk der har det svært, og politiet er mere fjende end ven. Storesøsterens omtanke for Lotte er rørende, hvilket gennemstråler alle dele af historien og binder den sammen, for naturligvis kunne storesøster bare skrive stilen for Lotte, men det ville Lotte jo ikke have megen glæde af .. det ved storesøster udmærket, og hun vil have at Lotte skal klare sig. Du introducerer rer mange glimt af personer, og stefer (f.eks. huse) i teksten, og det er ikke alle som bliver til hele indtryk. Skønt jeg synes du slipper ret godt fra det, er det stedvis lige før det bliver for hoppende for denne læser (det er også ret sent søndag aften 🙂 ) … og de der hoppende indtryk, er jo naturligvis med til at få mig som læser ned i børnehøjde. I en sætning savner jeg et verbum: “ser” tror jeg: … Og de “ser” søde ud. … Tak for en spændende og berørende skolevejshistorie. khb

    Like

    • Hej Benseonline.

      Ja, der er vist kommet en del med, så jeg er glad for, det kun var “lige før,” du ikke kunne følge med.
      Dine rosende ord varmer.
      Jeg bryder mig ikke om ordet “udsatte,” for hvem er der har “udsat” nogle? Men ja, der boede en del mennesker, som hp. aldrig har glemt.

      Kh. Amanda

      Like

      • Kære Amanda, Jeg ved ikke om man behøver finde en synder som udsætter andre for noget, for at disse “andre” kommer til at befinde sig i en “udsat” situation. Nogle ord kan opfattes meget forskellige. “Udsat” kan måske være sådan et ord; det var ikke i den meningen “offer for andres gerninger”, jeg brugte det. Nærmere i betydningen sårbar, eller “i risiko for at blive såret, skadet eller lignende”. Håber det giver mening. Bedste hilsener, Benedicte

        Like

      • Kære Benedicte.

        Alle er vel i potientiel fare for at blive såret etc. Ordet “udsat” bruges efter min mening om “alt og alle”,. urolige elever, folk i betonbyggeri, arbejdsløse etc.
        Og det irriterer mig. Sådan generelt. Det er ikke ment som kritik af din kommentar 😉

        Vh. Amanda

        Liked by 1 person

  8. Hi Pia
    Det er en dejlig varm stil og børnetankegangen rammer du fint. Du har også fint fat i børnenes tankegang og samspillet mellem søstrene.
    Alt i alt enfin oplevelse. Jeg har læst de andre kommentarer, som jo er meget enige. Derofr ikke så meget fra mig nu.

    Tak for en god læseoplevelse.
    Kh
    Børge

    Like

  9. Hej Amanda
    Dejligt at få en fortælling fra hovedstolen fra dig.
    Vi er på landet i en lille landsby, tror jeg, hvor alle kender alle.
    Jeg har selv været lærer et sted, hvor de sidst tilflyttede kom 8 år før men aldrig rigtigt blev opfattet som hørende til. For mig som bymenneske, var det underligt. Jeg blev som lærerinden meget vel modtaget, men det blev nok også snakket. Der var en familie med 11 børn og en med 10 ud af de 17 børn i skolen.
    Det er en fin historie båret af gode replikker.
    En omsorgsfuld storesøster er hp, men hun fortæller om alle de andre, blot ikke om sig selv. Politiet kan hun ikke lide. De tvangsfjerner børn fra deres mor og tager hårdt på hende, og man forstår hps harme. Hun kender jo så godt både børnene og moren. Det fremgår nu tydeligt, at det ikke er natarbejde på en fabrik, Sonja har. Hun skal bare klare sig selv og sine børn.
    Jeg har kun ét forståelsesproblem. Er det hps far, der forhåbentlig kommer hjem i aften? Og hvorfor er han væk? Hvis han er på arbejde, kan jeg ikke regne ud, hvad det kan være.
    Kh
    Marie

    Like

    • Hej Marie.

      På landet? Tjaeh, både og …det var i en forstad til Aalborg. Nu en bydel.
      Hps far var sømand, men i perioder var han på land og undertiden arbejdsløs. Tror han havde lidt småjobs/vikariater på det her tidspunkt. Han brugte vel også tid på at finde arbejde/søge hyre.
      Måske fortæller hp. indirekte en del om sig selv? Det var i hvert fald det her, der dukkede op, da jeg skrev. Det føles godt, at du og andre mener, hun var omsorgsfuld. Det ved jeg hun gerne ville være :-).
      Tak for dine ord,

      Kh. Amanda

      Liked by 1 person

      • Åh, sømand ja. Så ved børnene nok ikke lige, hvornår han kommer hjem med ønsker at det bliver snart. Og når man har en far, der laver hele huset om til et dukketeater, så er der noget at glæde sig til 🙂

        Liked by 1 person

  10. Kære Amanda

    Tænk jeg troede jeg havde skrevet hos dig? – har for længst læst din skønne lille historie. En herlig vinkel med en søster der ikke gider skrive, og så pigen her der sagtens kan og ville ønske hun fik sådan en stil for. Men ellers skriver hun da bare Lottes – hvor svært kan det være?

    Du holder rigtig fint barnesproget og barnets logik. Og så ser hun en masse mere end hun forstår. Politiet og smiskende damer forstår hun nok, og at Sonja græder; men hvad der ellers ligger til grund for tvangsfjernelsen har hun ingen anelse om. Eller måske har hun, siden hun gengiver scenen så nøjagtigt og kommer til at huske den længe efter.

    Det er en fin tankerække som hp kommer igennem, den følger skolevejen som en snor med lige nøjagtig de sidespring som et barn vil lave.Søsteren spiser som en syg høne, og så er hendes egen høne for resten også død, og det skal hævnes, også selv om han har engelsk syge, hvad det så end er for noget. Skøn observation.

    Du giver også et rigtig godt billede af din hp – en pige der er gang i, som godt kan lide at skrive stil, har omsorg for sin søster, har et let og robust sind, men samtidig har empati for sine omgivelser. Skøn pige.

    Ikke noget at komme efter. Bare en dejlig tekst.
    kh dorte

    Like

    • Kære Dorte.

      Det er også sket for mig, at jeg troede, jeg havde kommenteret hos en en forfatter her – og så havde jeg åbenbart ikke.
      Skønt du opdagede det – og dejlig kommentar.
      Gid jeg kunne sige til hp, at du synes, hun er en skøn pige .-)
      Dejligt, du synes om hps obeservationer.
      Ros varmer altså bare.
      Tak for din kommentar.

      Kh. Amanda

      Liked by 1 person

  11. Hej Amanda
    Din historie får mig til at tænke på maleren LA Ring og hans almuemalerier. En jordvej, der efterhånden bliver til astfaltvejen når man kommer nærmere skolen, og vel landsbyen. Klart og præcist håndværk, en anelse vemodigt.

    Storesøster kan skrive, hun er nødt til at skrive, om ikke andet så Lottes stil. Og hun passer på alt småt, biller, larver, små søskende – som man gjorde dengang, mere end nutildags, tror jeg. Men hun kan ikke regne.

    Lotte kan regne og tegne, men forstår ikke søsters trang til at skrive.
    Jeg tænker at storesøster er en iagttager, alt ryger ind i hendes bevidsthed, alt kan bruges til at skrive om: dukketeaterhuset (deres fars, meget mystisk, mange ting forstår man ikke som barn, man accepterer alt), høner, smuglere, Sonja og hendes natarbejde der gør hende så kedelig – endnu en gåde.

    Storesøster fortaber sig i sten og bille, hun sakker agterud. Jeg håber at de når frem i tide, eller er det kun Lotte som når det. Jeg er bange for at hun har en tendens til at falde i staver nårsomhelst.

    De to piger er så søde og kærlige i deres samvær, indbyrdes respekt fordi de supplerer hinanden. Deres forhold står klart, lige som miljøet. Fine, lette replikker

    De bedste hilsener fra
    jesper o

    Like

    • Hej Jesper.

      Det er slet ikke umuligt, hp, havde en tendens til at falde i staver 😉
      Jo, på det tidspunkt var det vel en slags landsby.
      Og jo, nogle af husene på stedet var så elendige, at ingen kunne bo der – men så kunne ens far jo bruge en af dem til dukketeaterhus,
      Dejligt, du synes om historien.
      Har ellers svært ved at bruge af “hovedstolen”
      Tak for dine ord – og for nu.
      Gode opgaver, du har fundet på.

      Vh. Amanda

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s