Fik hun fortalt hele historien?

Året 1710 lakker mod enden og der er bitterligt koldt i Rabitjanga. Ved en åben pejs sidder en gammel kone og fortæller for sine børnebørn:

”Tunge dråber slog mod ruden. I et kammer på det gamle blå slot sad en ung løjtnant, en prins og en sød heks …”

”Bedstemor, hvad er en løgn-alt?” afbryder Siggi.

”Det er sådan en soldat, der bestemmer over nogen andre soldater. Ved du ikke engang det?” blærer Ronny sig.

”Ronny har ret,” siger konen og ser på de to drenge. Hun har de dejligste børnebørn på hele planeten Sakurius. Ligesom Sybil. Sådan er det jo. Siggi puffer til Ronny, men så ser de begge på hende og vil høre mere.

”Først befrier vi Kløverby for dens herremand,” sagde prinsen.

”Og så giver vi mor en gave,” tilføjede den unge, kønne løjtnant.

Så sagde heksen: ”Jeg vil også være med.”

”Tryllede hun ham så syg eller død, bedste?

”Ti nu stille, Siggi – ellers taber jeg tråden. Hør nu her; De havde en plan, de tre, men de kunne ikke udføre den alene…”

”Hva`er udf…?” begyndte Siggi, men Ronny tyssede på ham. Og så kunne historien fortsætte:

”Det var en sommermorgen. Fugle og cikader sang. Løjtnanten, prinsen og heksen red gennem byen sammen med 26 djævle …”

”Havde de horn i panden?”

”Nej, din odder, for det var jo ikke rigtige djævle. Vel, bedste? Var det ikke også bare sådan nogle mænd, der kaldte sig sådan?”

Siggi har afbrudt igen og Ronny retter på ham.

Bedste sukker: ”Jo, de var mænd. Af kød og blod. Men vil I høre mere?

Drengene nikker ivrigt.

Den gamle bestemmer sig for at gøre historien kort:

”Da de red ud ad af byen igen, var den ene djævel død og tre af dem var sårede. Og herremanden – sir John – lå på bunden af en kærre – stiv og med store øjne, der ikke så noget. Hans ældste søn skulle nu være herremand, men det havde han ikke tid til, så han bestemte, at den næstældste skulle være herremand og så skulle han havde nogle rådgivere, så han kunne lære at behandle folk godt.”

Siggi åbner munden. Ronny vipper en finger foran hans lille næse og så spørger Siggi ikke om noget.

”De red langt. Gennem mange byer og da de kom til den kæmpestore, ældgamle skov, der hed Womballa, slog de lejr for natten. Så lød der pludselig råb fra kærren: ”Hvor er jeg?” brølede sir John. Alle djævlene blev meget bange, men løjtnanten sagde bare: ”Du kan jo starte med at få noget suppe.” ”Men jeg fryser,” jamrede sir John. Så hjalp heksen og løjtnanten ham op ad kærren, svøbte et tæppe om ham og fik ham med ind i et telt. Da han havde fået noget suppe i sig spurgte han: ”Hvad sker der nu med mig?”

”Prøvede han ikke at stikke af eller slå dem ihjel?”

Til en forandring er det Ronny, der afbryder. Hun kan høre, han virkelig undrer sig og fortsætter: ”Nej, det gjorde han ikke. Og heksen undrede sig også over, at han tog det så roligt. Hun skævede til løjtnanten, der bare sagde: ”Det finder du ud af.”

Bedste ved pludselig ikke helt, hvordan hun skal komme videre. Kender godt historien. Det regnede. Dråberne dansede mod teltets grove huder og spruttede i bålets ulemde gløder, så de tilsidst slukkedes. Lang nat.

”Ser I,” begynder hun. Lidt tøvende.

Hun fortsætter: ”Langt ude i den store skov, tæt på de næsten uendelige blå bjerge og ikke så langt fra det blå slot, boede der en kvinde. Hun havde en gang været følsom og livlig, men nu var hun trist og kold indeni – for hun havde mistet det eneste, der kunne få hende til at føle noget.

Dagen efter den dag, hvor djævlene, prinsen, heksen og løjtnanten erobrede herregården – stod hun udenfor sin lille hytte. Og kan I mon gætte, hvem der kom?”

”Djævlene, prinsen, løjtnanten og heksen,” sagde Ronny.

Siggi så meget vigtig ud, mens han tilføjede: ”Og sir John. Var han ikke også med, Bedste?”

”Jo, det var han. Og I kan tro kvinden blev forbavset.

”Vi har en gave til dig,” sagde heksen. Så tog hun herremanden ved hånden og trak ham frem mod kvinden: ”Værsågod.”

”John er ikke en ting. Hvad er det her for tosserier? ” muggede kvinden. Og hun sagde mere. Sir John sagde også noget, men ikke så meget, for han var ør i hovedet af at have mistet sin magt, sin gård og næsten også sit liv.

Men da de havde set lidt på hinanden, kvinden og sir John, blev de enige om at han kunne blive der lidt, så kunne heksen, prinsen og løjtnanten komem tilbage og se, hvordan det gik.”

”Hvordan gik det så?” spørger drengene i munden på hinanden.

”De levede lykkeligt til deres dages ende. Tror jeg nok. Men nu skal I i seng.”

” Åhe nej, vil du ikke nok fortælle, hvorfor de gav ham som gave?” plagede Siggi.

Har I ikke gættet det?” Bedste ser på dem. Måske har hun gjort historien for kort.

De ryster på hovederne.

”Fordi kvinden og sir John var løjtnantens forældre – og kan I så komme i seng.”

Reklamer

17 tanker omkring “Fik hun fortalt hele historien?

  1. Hej Amanda, Det er altså en sød scene at få lov at være med til. Dine personer er meget levende. Både bedstemor og børnene, men så sandelig også heksen, løjtnanten, Sir John og alle troldene. Nå så det var en rebus. Sjovt. Det opdagede jeg først da du serverede løsningen. Virkelig godt drejet. Tak for en hyggestund med en historie fra en anden planet. Og kan det passe at du har skrevet om den ridligere? Jeg synes i hvert fald jeg kan huske at der var en “Kløverby” et eller andet sted 🙂 … men det er måske bare noget jeg indbilder mig? Og de der små ord-misforståelser. De fungerer rigtig godt for denne læser. Du fanger børnenes sprog i mine øren. Tak for en god godnathistorie. Sov godt. Khb

    Like

    • Hej Benseonline (Benedicte?)

      Dine mange rosende ord varmer virkelig.
      Det er skønt, at du synes, mine personer er levende; det vil jeg så gerne gøre dem 🙂
      Jo, jeg har tidligere skrevet om Kløverby og er glad for, du husker det.
      Rebus? Jo, det kan man vel godt kalde det.
      Hrm. Trolde? Hvordan mon djævlene forvandlede sig til trolde? 🙂 😉
      Tak for respons. Jeg kigger selvfølgelig ind hos dig.

      Vh. Amanda

      Like

  2. Kære amanda

    Jeg er fluen på væggen, jeg lytter og observerer de tre som lige så godt kunne være nulevende, men de fremmedartede navne og det at vi befinder os på en anden planet i en anden tid, giver selfølgelig din tekst et eksotisk strejf.
    Helt og aldeles troværdige er de alle tre, og sådan opfatter jeg også det der sker imellem dem og når det ikke er gået op for ungerne hvordan bedstemors historie hænger sammen, så forstår jeg dem godt, jeg skulle også bruge en forklaring. 😊
    Tak for en hyggelig godnathistorie.

    Kh livsglæde

    Like

    • Kære Livsglæde.

      Jeg er glad for, du hyggede dig som flue på væggen 🙂
      Ja, det kunne være en nutidig historie, Sådan set – men altså, det var jo den historie Bedste fortæller, jeg egentlig ville skrive. Og den udspillede sig en del år, før dette.
      Da historien er meget lang, skulle jeg bruge en ramme, der gjorde den tilgængelig i kortform – og det blev så den her historie.

      ::-) kh. Amanda

      Like

  3. Kære Amanda.
    Fin historie i en historie, Glæder mig til at læse den op for mine børnebørn. Jeg for lidt vild i de parallelle dimensioner, du maner frem, og måtte læse din fortælling et par gange. Men det gjorde nu ikke noget .Din bedstemor og hendes små, er en dejlig ramme , der lokker til genbrug. Godt at den dynamiske trio ikke slog sir John ihjel. Så havde det jo været grumt fadermord, og det er ikke velegnet til en god nattesøvn.
    Tak for underholdningen
    Vh nina

    Like

    • Kære Nina

      Det glæder mig mere end du måske aner, at du vil læse historien for dine børnebørn.
      Jo, måske kan jeg genbruge bedstemor og de to drenge. Jeg var meget spændt på, om det fungerede.
      Nej, man slår jo ikke gaver ihjel 🙂 – og nej, så var den ikke børneegnet.

      Vh. Amanda

      Like

  4. Hej Amanda

    Rigtig fin og god tekst. Den er levende og nærværende.
    Det er helt utroligt som du kan finde på navne. Jeg fryder mig hver gang, jeg støder på dem!
    Og så er der også plads til denne lille hyggehistorie i dit store forfatterskab om fortiden.

    Jeg blev lidt forvirret over nedenstående og måtte læse en ekstra gang, men gik så ud fra, det måtte være bedstes tanker i 2. og 3. linje. Måske bare et lille kolon efter ‘historien’ og linjeskift ville hjælpe en læser som mig 🙂 .

    “Bedste ved pludselig ikke helt, hvordan hun skal komme videre. Kender godt historien. Det regnede. Dråberne dansede mod teltets grove huder og spruttede i bålets ulemde gløder, så de tilsidst slukkedes. Lang nat.”

    Tak for en god og hyggelig historie!

    Bedste hilsner fra Anne

    Like

  5. Hej Anne.

    Jamen, du har nok ret; et kolon kunne være godt, der hvor du ønsker det.
    Jo, det er Bedstes tanker og de kommer sig af, at jeg, da jeg startede historien gerne ville have det til at fremgå, at Bedste faktisk deltog i historien, men at hun ikke synes, drengene skal vide det. Dette element nedtonede jeg dog undervejs i skrivningen, så måske skal disse “spor” slettes?
    Du har skarpe læseøjne! 🙂
    Navne? For det meste er det sjovt at finde på dem, men det kan også knibe lidt med opfindsomheden og så er genbrug jo ganske godt.
    Dine mange roser, glæder mig meget.
    Dejligt at du hyggede dig.

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

  6. Hej Amanda,
    Rigtig godt skrevet. Fin historie i historien. Episoden her virker meget nærværende, man er med helt inde i varmen. Jeg måtte læse flere gange for helt at være med, at se realisation mellem personerne, men også at gætte på, hvor i din fortsatte roman de hører hjemme. Glæder mig til engang hvor din historie udkommer kontinuerligt, til at se et persongalleri.
    Jeg tror, sir John kommer op af kærren og ikke op ad. Og så er jeg lidt i tvivl om, hvornår man begynder at bruge betegnelsen pejs. Måske ildsted eller kakkelovn? Men nu er det jo selvfølgelig ikke vores planet.
    Jeg har haft skrevet meget mere, men det her angiver vist det meste af, hvad jeg vil sige.
    Hilsen Ella

    Like

  7. Hej Ella.

    Tak fordi, du orkede at skrive en ny kommentar. Det er virkelig træls, når ens lange gennemtænkte kommentar forsvinder: det er også sket for mig. Ved ikke om det er, når flere skriver på samme tid.
    Dine dejlig roser labber jeg som sædvanlig bare i mig 🙂 med stor glæde.
    Jo, iflg, mine Google-kilder fandtes der pejse allerede i middelalderen i f.eks Norge. De var i starten forbeholdt de mere velstående i samfundet. Derfor mener jeg nok, “bedste” her kan have en sådan – også hvis teksten læses som histoiisk 🙂
    Som led i min lange historie udspiller denne sig flere år efter noget, der sker i det hidtil skrevne, men historien i historien er en planlagt historie, jeg har mere end almindeligt vanskeligt ved at få til at få fungere (hjælp – skriver “historien” MANGE gange her, men kan ikke lige finde en bedre måde at udtrykke det på)
    Jeg har måske fundet en måde, hvorpå jeg kan få udgivet en af mine romaner. Den skal i så fald være færdigredigeret inden december, så det er jeg i gang med – og hvis du har tid og lyst må du meget gerne se på den. De første mange kapitler ligger på min blog – og ja, de trænger til skarpe øjne. Bente Astrup har set lidt på dem og jeg er meget glad for hendes kommentarer, men tror, der skal skæres og tilrettes meget endnu. I romanen følger man Freddy fra han er tre til han er tretten og der er et plot, men det kan jeg fortælle mere om, hvis du finder overskud til at se på den.

    Venlig hilsen Amanda .
    ;

    Like

  8. Hej igen Amanda,
    Jamen puha, jeg har gang i meget, alt for meget, men det er jo min egen skyld. Men jeg har lige nu i den sidste ugestid besluttet, jeg vil forsøge at få min krønike gjort i hvert fald læseklar.
    Så vi kan følges !! Jeg vil godt læse lidt hos dig ind imellem, men kan ikke tilbyde fuld assistance. Godt du har Astrup.
    Ligesom du har jeg jo fået mange kapitler kommenteret hos vore skrivevenner i både Saxo og i DnS. Så et stort stykke arbejde er gjort. Nu skal jeg have det samlet og gennemgået, så det i hvert fald kommer i rækkefølge. Det her har jeg holdt for mig selv, men Ina Ravnkilde har lovet mig sin hjælp, hvad jeg er vildt glad for. Så nu må jeg altså se at få noget mere gjort klar til betalæsning. Men det er afsindigt svært at skrive om, – noget man skal være villig til at acceptere, for man skal tro på sin hjælper. Og det gør jeg.
    Vi “snakkes”.
    Hilsen Ella.

    Like

  9. Hej Ella.

    Ja, vi “snakkes” 🙂
    Der er jo også snart forårsforløb her.
    Kommer du forbi mine udkast er det fint – det er det også, hvis du ikke gør 😉
    Jeg har forresten forfattet en oversigt over mine personer – den kan du evt. lure på næste gang, jeg bringer en lille historie fra “universet.”
    Dejligt, at Ina vil se på din krønikke; den er god.

    vh. Amanda

    Like

  10. Hej igen …
    Ja, vi mødes i forårsforløbet. Jesper har lindet på sløret, og endnu ser det ud som der kunne blive mulighed for at lufte noget fra projektet. Hvis “folk” lurer, det er noget fortsat, er det ikke alle, som vil kommentere. Men det er frit op til den enkelte, for jeg synes næsten ikke, jeg har lyst til at bruge al den tid på noget rent fiktivt. Selvom jeg da skal indrømme, at bare det at være med giver skriverutine.
    Hilsen Ella

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s