Sikke et hyr med de ansøgere

En eller anden har lagt et lammeskind på min stol. Sort lammeskind. Det ser blødt ud, men hvor er min broderede silkepude? Åh, den ligger bare nedenunder. Godt. Jeg hiver lammeskindet væk og ser på puden. Min datter broderede den for længe siden. Den er ternet og sine steder noget ujævn, men det ses jo ikke under min bag – ikke engang selvom den er mager og kantet. Jeg sætter mig til rette og siger til Klara:”Ja, så er vi her igen. Der er blevet travlt på det sidste.”

Klara strækker sig i hjørnet, på sit bløde tæppe, gaber og småknurrer: ”raah – haa- raa” Det betyder: ”Du har ret, Belkin.”

Ja, der er sandelig mange der opsøger Dem for tiden,” siger Prudence henne fra ildstedet. Hun har grøn kjole på og et gult forklæde. Hun plejer da at gå i brunt og tørre labberne i det nederste af kjolen.

Har du fået ny kjole, Prudence?” spørger jeg.

Hun vipper med ørerne, klør sin tryne og fniser:”Prudence er da min mor. Hun er blevet gammel og derfor har jeg afløst hende. Har De glemt det?”

Vist har jeg ej. Men du ligner din mor.”

Hvad bilder hun sig egentlig ind? Antyder tøsebarnet, at jeg er ved at blive gammel?

Jeg er kun 80 sekler og lidt til. Og hun – hvor gammel er hun mon? Hun strutter af ungdom og sundhed. Er måske bare tyve år? Det må være hende, der har lagt det skind på min stol. Hvor hun så har fået det fra? Nå, hun eller nogen i hendes familie har vel været ovenpå og nuppet sig et lam eller flere. Det under jeg dem såmænd. Bare hun dog havde brygget den te. Bladene har hun hakket og hældt i gryden, men hun mangler at hakke ingefær og de andre krydderier. Og den første ansøger kommer nok lige om lidt.

Bliver teen færdig til den første kommer?” spørger jeg og bider mig selv i tungen. Hvad er det for en blid tone at tale i? Men det er måske det hun hentyder til ved at lægge det skind på min stol?

Den er lige ved at komme i kog,” smiler hun, ”men jeg laver en portion mere, for der kommer jo mange i nat, herre.”

Nå, nu er man alligevel ”herre.” Det klinger godt i mine gamle ører. Mine næsebor vibrerer. Jo, suppen er næsten i kog. Den stinker af kanel og ingefær. Men sådan skal det være. Jeg rejser mig, smiler til ork-pigen, der ikke er Prudence og lægger lammeskindet over puden.

Den første ansøger er på trapperne. Jeg hører trinene højt over vores hoveder. Klara og Prudences datter hører det også og ser op. Jeg må huske at spørge hende hvad hun hedder? Altså Pudences datter – ikke ansøgeren. Det er jo nok også en mand. En menneskemand. Det er dem, der kommer flest af. De har fået nok af det tyranni som andre mennesker udsætter dem for. Omsider har mange fået nok. Nu kan de bruge mig. Efter alle disse år ser det ud til, at vi sidste af planetens oprindelige beboere kan komme ud af vore huler og grotter. Nu sker der omsider det samme som på min faders planet for længe siden – blot er det endnu bedre. Dengang nøjedes de med at påkalde min fader og hans folk. De indbildte sig,at kun de døde kunne rejse til hans rige – og kun de døde som ikke havde opført sig ordentligt. Der – hos min fader skulle deres sjæle så brænde op i al evighed. Hvad giver I mig? Sikke en idiotisk røverhistorie.

Nå da, der er vist mere end en på trapperne. Det buldrer, men de taler ikke sammen. Hvisker bare lidt i ny og næ. Jeg hører fjollede ytringer som: ”Hvad i Helvede – er du også her?” og ”J, men jeg lever” og ”Tror du virkelig han har horn i panden og er rød i hovedet?”

Gider de lige! Det var Bedstefar, der var rødhud. Far var pænt blå og det er jeg og min søn og sønnesøn også!

Deres te, herre,” siger Prudences datter, og jeg tager mod kruset. Holder det med begge hænder. Jeg nyder den varme damp, men ikke stanken af ingefær.; men det er nødvendigt og ikke kun fordi det er godt for mine gamle knogler.

Jeg nipper til den varme drik og skærer en grimasse. Men jeg må have mere ned. Min tunge glider hen over mine tænder. Eftersmagen er ikke så grim som den plejer at være. Der er honning i. Bare det ikke ophæver virkningen.

Jeg drikker to store slurke. Det smager jo ganske godt.

Så ser jeg mod Prudences datter. Og hun ser på mig. Er det et smil om hendes læber eller et grin?

Boblen svæver ud af hendes ene øre. Som en sæbebobbel bader den sig i lyset fra de blafrende fakler og de mere jævnt lysende lanterner. Lysende fra de mangefarvede stalaktitter fanges også og danner en lillebitte regnbue inde i boblen. Smukt spraglet stiger den til vejrs og svæver over hendes hoved. Der udvider den sig og regnbuen bliver til en buttet, splitterravende nøgen ork-pige, der dog hastigt trækker en grøn kjole ned over hovedet. Hun bøvler lidt med armene. Jeg kan se mere end mit ældgamle hjerte har godt af, men inden det går galt, får hun kjolen helt på.

Han er så elskelige, den gamle. Ja, det kan han ikke lide jeg synes,så jeg siger det ikke. uf. Hov- jeg må heller ikke tænke det, for når ingefæren virker, kan han jo læse mine tanker. Mon han ved, jeg hedder Inkalina? Og ved han, at jeg er nysgerrig efter om han synes,jeg er pæn? Altså bare af nysgerrighed. En ork og en blåtrold kan jo ikke være kærester – og han er jo også meget gammel.”

Inkalina – så kan du godt kalde den første ind,” siger jeg, og hun rødmer helt op under sine stride hårtjavser.

En efter en kommer de så ind. De fleste knæler for min fødder. Alle lover de mig troskab og frihed til mig og alle jeg kalder mine folk. Hvis bare vi vil hjælpe dem, så de bliver fri af tyrannernes åg.

Deres ingefær– bobler er efterhånden ret forudsigelige. Selvfølgelig varierer de lidt, men nogle tanker og følelser går igen.

Hold kæft hvor er han grim, den gamle. Blå, knokkeltynd og så med halvanden horn i panden, det ene er jo knækket.”

Og. ”Gisp. Der ligger en stor skællet drage over i krogen.”

Og: ”Er det en gris eller en trold, der står der og fniser dumt, mens den snitter rødder?”

Jeg har vænnet mig til fornærmende tanker. De er jo virkelig meget grimmere end både mig, min elskede drage og søde Inkalina.

Deres følelser er der heller ikke meget variation i.

Nogle er bange. Rystende bange.

Andre føler ingenting. De er som trætte marionetter.

Atter andre er fulde af vovemod og optændt af en ild, der brænder af fremtidsdrømme – og håb.

Åhe ja, drømme – de drømmer alle sammen, endda også de trætte.

De drømmer om hævn. De drømmer om magt, ære og guld. Drømmer om beundrende blikke fra tusindvis af smukke kvinder. Mange tager deres familier og venner med i drømmen;en sød kone, der elsker dem. Søde døtre og tapre sønner, der er noget så stolte af farmand. Ind i mellem er der mænd, der vil glæde deres mor og gøre deres gamle far stolt.

Jo jo, kom ikke og sig de bare tænker på sig selv.

Men OS – tænker de på os? Jovist. Og den samme mand kan tænke flere af tankerne – ikke sjældent i et glimtende virvar, så jeg må anstrenge mig for at følge med:

-, de der mærkelige forhistoriske væsner skal nok få deres frihed. Og hvis de bliver for farlige, udrydder vi dem bare helt.

  • Man kan måske tæmme dem.
  • Wauv – med de kløer og den hale, kan ham der nok lære fogeden at te sig pænt.”

Ak ja, jeg ved efterhånden meget om mennesker. Og næsten alle får min ”velsignelse” – mit mærke, så de hører til mine udvalgte – for vi skal være mange, hvis vi skal vinde den her kamp. Og det skal vi!

Alle de fordrevne arter skal igen nyde naturen og solskinnet. Selv oplever jeg det måske ikke. Min tid er ved at løbe ud. Min må tage over – måske bliver det ham, der oplever at der kommer en ansøger, der faktisk ønsker, at der bliver plads til alle arter her på denne engang så frodige planet.

Nå, jeg har ondt i maven af al den te. Jeg må ud for mig selv.

Måske mødes vi igen?

Reklamer

29 tanker omkring “Sikke et hyr med de ansøgere

  1. Hej Amanda,
    Jamen det her emne er vel egentlig også indenfor “dit gebet”, og det er oven i købet en fantasy historie, jeg blev vældig underholdt af (hvad der er ret usædvanligt.) Du skriver om orker og blåtrolde, sidstnævnte kendte jeg ikke noget til, men det gør jeg så nu. Og uha da, der er rigtigt lagt op til revolter, hvem “vi” skal holde med, kan jeg ikke danne noget begreb om ud fra det her korte afsnit.
    Jeg måtte lige læse det første et par gange, men så er det ret let at holde styr på.
    “Han er så elskelig , den gamle …”. Det afsnit står i Prudences datters synsvinkel, mener jeg at opfatte -og det er vel så ikke så godt. Ellers er fortælleren hele vejen igennem den 800 år gamle blåtrold.
    Du holder dig fint til oplægget, for som jeg læser det, skal vi skrive om nogle usædvanlige skabninge. Så ja, jeg synes din “fabel” her er fabelagtig god.
    Hilsen Ella

    Like

    • Hej Ella.

      Hvor det dog glæder mig, at du synes min historie er fabel-agtig god! 🙂
      Ja, det er nok lige “min gebet,” – i hvert fald havde jeg ret svært ved at stoppe, da jeg lige kom i gang med historien. også af den grund er jeg meget glad ofr, du synes de medvirkende og handlingen er til at holde styr på.
      Det er ikke mærkeligt, du ikke har hørt/læst om blåtrolde før: det er nogle væsner, jeg har opfundet 🙂
      Afsnittet med Prudences datter er tænkt som hendes tanker og følelser, der bliver aflæst af Belkin, fordi teen med ingefær nu virker. Det kan nok godt gøres klarere – og det ser jeg selvfølgelig på.
      Tak for en rigtig dejlig og god kommentar.

      Vh. Amanda

      Like

  2. Kære Amanda, så er vi kravlet under jorden til den gamle Belkin, Fandens efterfølger. Da jeg læste første gang, var jeg lettere forvirret, måske fordi det var sent, men denne gang, langsomt og med stor opmærksomhed mener jeg at have fået det hele med.
    Det er et spændende univers du får opbygget med farverige væsner, men du lader mig ikke rigtigt se dem før Belkin begynder at læse menneskenes tanker, men da bliver de også ganske tydelige.
    Også jeg bliver som Ella forvirret over synsvinklen der skifter, men finder hurtigt ud af, at det er hendes tanker han kan læse.
    Der hvor ansøgerne er på vej ned af trapperne skriver du “Klara og Prudences datter hører det også” der studser jeg og læser det som om hun er datter af Klara g Prudence, her ved jeg endnu ikke at Klara er en stor skællet drage, måske kan du omformulere det, så det ikke kan misforstås.
    Du har masser af morale i historien og her står det vist frit for som læser at tolke som det passer den enkelte.
    Der er vist ikke tvivl om at du har løst denne første opgave. Tak for at tage mig med til en helt anden verden.

    Kh livsglæde

    Like

    • Kære Livsglæde

      Dejligt at du fandt rundt i denne underjordiske del af en anden verden, hvor Fandens søn efterhånden er blevet gammel.
      Tak fordi du tog turen 🙂
      Jeg fandt ret hurtigt på, at jeg ville skrive om Belkin, der faktisk lurer i baggrunden i min romanserie, som jeg ofte er tyet til at suge inspiration fra i disse opgavehistorier. Dog læste jeg oplægget som en forventning om jeg-form og skulle lige leve mig ind i Belkins synsvinke:l ;det har måske gjort indledningen en anelse for lang, så den tror jeg, at jeg forkorter. Skal også nok få set på det med synsvinklen.
      Måske ændrer jeg ikke sporenstregs, men mulige omskrivninger og idéer om noget, der kan slettes rumsterer bestemt i mit baghoved som følge af din kærlige kritik 🙂
      Tak for dine ord.

      Vh. Amanda

      Liked by 1 person

  3. Hej Amanda
    “Sikke et hyr med de ansøgere” ansøgere, som vi ikke helt ved, hvad skal ansøge om. Indledningen er lidt ala “Klods-Hans” (puden og ansøgere) men jeg bliver ret hurtigt klar over, at vi er hos underjordiske trolde eller “orker” og at der er nogen alternative kæledyr- ingefærteen bevirker at gamle B kan høre hvad ansøgerne tænker – smart nok, for så ved han, om de mener, hvad de siger – og kan ikke snyde ham.
    Du fortæller “deruda” og jeg er helt med, men havde det lidt som Livs, at jeg altså lige skulle læse et par gange, for at fatte meningen. Om der er en morale til slut eller ej, kan jeg ikke helt finde ud af. Alle arter skal kunne være sammen på vores jord – men nogen er uddøde af forskellige årsager. Jeg tager det som en ren fantasihistorie uden at tolke i morale eller ikke morale.
    Jeg er glad for at du fik overbevist Ella om at sådan noget “fantacy” altså godt kan læses. kh m

    Like

    • Hej Mille.

      Jeg er rigtig glad for, at du også tog turen med ned til Belkin 🙂
      Klodshans var ikke i mine tanker mens jeg skrev, men jeg kan godt se, hvad du mener.
      *suk” jeg synes ellers, jeg gør en del ud af at fortælle, hvad det er de ansøger om. De vil gøre op med tyrannerne/ dem de med rette eller urette mener undertrykker dem og til den kamp, kan det måske være meget rart at være allieret med orker og andre væsner, som er virkelige nok i denne verden. Det foregår ikke på Jorden.
      En morale har jeg ikke tænkt ind i historien, men måske nok et implicit budskab.
      Tak for dine ord, der inspirerer til mulig redigering og måske tildigtning.

      Vh. Amanda

      Like

  4. Meget velskrevet. Og jeg synes godt jeg formåede at ‘følge med’ fra starten.
    Men jeg er alligevel lidt mystificeret over at Djævelens Søn nu er blevet en, man tyer til når man skal have hjælp med de ‘onde’ mennesker.
    Det er da en ret ny opfattelse af Djævelens vante metier?
    Men det kan da blive ret spændende at følge den blå blådjævels første hjælpemission på det, som ikke er jorden.
    Hilsen Per

    Like

    • Hej Per

      Dejligt at høre, du kunne følge med fra starten.
      Det er vel ikke en hel ny opfattelse, at man kan søge hjælp hos Djævlen? Der findes en del historier om folk, der sælger deres sjæl til Djævlen og nogle troede jo engang at hekse var i ledtog med ham. Det nye her er så, at man kan komme og besøge Belkin her i hans grotte 🙂
      Tak for dine ord 🙂

      Vh. Amanda

      Like

  5. Hej Amanda.

    Djævlens til tekst du har fået nedgriflet her. Jeg var godt underholdt med orker, blåtrolde og så lige en enkelt drage. Jeg elsker drager.

    Ingefær er godt for helbredet og her også for det at kunne læse tanker. Det virker.

    Tak for god, velskreven underholdning.

    Kh Uhrskov

    Like

  6. Hej Amanda
    Jeg har altid svært ved så mange navne, men efter det blev jeg revet med af din fortælling, den flyder afsted så jeg ikke kan lægge den fra mig. Et usædvanligt flow som gør den meget læseværdig, du virker vældig inspireret og som om du kunne fortsætte længe uden at trække vejret. En fantastisk lokkende titel. Der er meget vitalitet i den underjordiske grotte komplet med stalagtitter og sære væsener og duft af ingefær og honning. Jeg oplevede en stabil fortællervinkel på trods af de mange tanker der krydser ind over. En godt spundet historie.
    Kh
    Jesper o

    Liked by 1 person

    • Hej Jesper.

      Jeg er helt overvældet over al den ros, du denne gang øser ud over min historie.
      Hvor føles det godt, at du er så begejstret.
      Ja, der er jo så lige det med mange navne. Ved ikke lige, hvordan jeg kan gøre det nemmere at “fange,” men vil tænke over det.
      Tak for dine ord 🙂

      vh. Amanda

      Liked by 1 person

  7. Hej Amanda
    Det tog mig lidt tid, inden jeg fandt ind i dit univers, men da det først gik op for mig, at jeg var i fantasy-verdenen gik din fortælling også rent ind. Jeg elsker selv fantasy og dine beskrivelser gjorde det troværdigt. Tak for en sprudlende fortælling fra det underjordiske.
    Kh
    Mette

    Like

    • Hej Mette

      Du er ikke den eneste, der lige skulle finde ind i mit univers, så jeg vil tænke over om jeg kan/ bør/vil gøre det nemmere – og evt. hvordan.
      Er superglad for, at den ellers gik rent ind 🙂

      Tak for dine ord 🙂

      Vh. Amanda

      Like

  8. Kære Amanda
    Du sender mig en tur på besøg hos de underjordiske. Stemningen er tæt og meget overbevisende. Der hersker næsten hygge hos Fanden, eller hans efterfølger Belkin. En dejlig ork-pige laver ingefærthe til underverdenens hersker, så han kan aflæse de sande hensigter , hos den lange række aplikanter der vil optages i hans flok. Det er lige før man føler sig i gode hænder hos denne djævel, hvis mål det er at genoprette balancen i naturen, hvis jeg har forstået det ret. Dejlig hygge historie, med en uhyggelig morale: Fandens tankelæserevner afslører denne verdens mennesker som håbløse egoister.
    Jeg nød din historie og synes du har løst ugens opgave til ug.

    Kh
    Nina

    Like

    • Kære Nina.

      Nej, du har ikke misforstået noget. Jeg skrev til Mille, at jeg ikke har tænkt en morale ind i historien – og det har jeg ikke, men derfor kan det jo godt være, der er en 🙂
      Mændene i denne historie er jo ikke alle sammen bund-egoistiske, men de tænker ikke på helheden og “næsten” som de ikke kender – og bekymrer sig ikke for alvor for om Belkin og de andre væsner får et godt liv uden at skulle skjule sig.
      Jeg synes, det er skønt, at du synes så godt om min historie.
      Tjaeh, måske er man i gode hænder hos Belkin …..
      Dit UG og dine rosende ord varmer virkelig.

      vh. Amanda

      Like

  9. Jeg har læst din historie, men er ikke til fantasy og gik hurtigt vild i væsnerne. Så min mening er værdiløs. du får ros kan jeg læse og jeg ville bare sige jeg har prøvet..Det er ikke din tekst der er noget galt med det er denne læser. k h ina

    Like

  10. Kære Amanda

    Kender du historien om kommentaren der blev væk? – nå skidt, jeg prøver igen.

    Du kan bare det der med en handlingsmættet historie der samtidig tegner et par tydelige portrætter af dine personer. Og hvor var det godt der ikke var begrænsning i den her opgave så vi kunne få lov til at læse en uforkortet beskrivelse.

    Et farverigt univers. nogle herlige personskildringer, fin synsvinkel hvor vi får den gamles filosoferen, lige en antydning af vores verdens fremtid med at søge andre planeter? – plus menneskets evindelige trang til at lave koks i samfundssystemet – og gøre oprør mod autoriteterne. En finurlig detalje med pigen der ikke er hvad han tror, men en helt yngre udgave. Han er altså ved at være gammel.

    Rigtig fin historie, lige i din boldgade.
    kh dorte

    Like

  11. Hej Amanda
    Wauv – jeg blev da blæst omkuld og måtte koncentrere mig.
    Din historie er mættet med handling, og den er spændende. Jeg blev grebet af den!
    Der er ingenting, jeg kan ‘klage på’ 🙂 .
    Et univers med store muligheder.
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

  12. Kære Amanda, Jeg forsøger lige at nå at kommentere inden næste opgave stilles. Sidder så her midt i din historie og det går op for mig at jeg faktisk ikke rigtig ved hvad forskellen er mellem fantacy og røverhistorier, æventyr og skrøner? Dit sprog flyder på som sædvanlig med replikskifter som er helt hverdagsagtige i en hobitagtigsetting … hvad er det der skaber det univers?… måske navnene på dine personer … eller navnene givetvis! – orker og drager, naturligvis. … og så en slags frejdighed som hører børnefortællinger til … plottet går ikke helt op for mig efter en enkelt læsninger … der er måske lidt mange personer at stifte bekendtskab med i denne ret sene nattetime. Men jeg var glad for at komme herind og deltage … og det er da trygt og godt at vide at Belkin kommer rundt på nye æventyr. khb

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s