Isklumpen

Helga har en isklump i maven. Lige nu er den ikke så stor,som den var i nat, men hun hader den. Solen kan ikke tø den helt væk og de små væsner henne ved kålrækkerne kan ikke flyve væk med den De svæver bare hen over blomkålene. Og grønkålene. Deres hvide vinger er tynde og fine. Det er små engle og måske er den ene af dem far? Måske lander han på hendes næse så det kilder eller i mors hår, så hun ler?

Nej! Det er bare kålsommerfugle. Det siger Erna – og Jens Tyregod sagde det også, da han pløjede for dem. Men de ligner lidt småbitte engle. Kun lidt. For engle har kun to vinger.

Du falder i staver, Helga, Igen.”

Åh, det var ikke meningen. Helga glipper med øjenlågene og ser på mor, der har bredt ”landskabstæppet” ud på græsset. Der sidder de. Mor og Helga. Erna leger med Ruth og Kirsten. Eller måske plukker de blomster på engen? Selv om de snart lukker sig for natten -altså blomsterne. Men Erna er dygtig. Hun kan tråde nålen på symaskinen og få den til at sy firkanter sammen: brune,gule, sorte og grønne firkanter. Det ligner marker og det er derfor Helga kalder det et landskabstæppe.

Mellem Mor og Helga er der en blikspand med slatne,tomme ærtebælge. mors dejfad er der også, Der er et sjovt lille hak et sted i det grønne bølgemønster. Når mor og Helga er færdige, kan man nok ikke se det for ærter. Der er nok titusind eller i hvert flere end hundrede i fadet. De små af dem smager bedst, for de er søde. som honning, bare på en anden måde, men Helga er en stor pige på seks år, så hun har ikke spist ret mange af dem. De skal jo have til maden i lang tid og også sælge nogle på torvet inde i byen. De har nemlig ikke så mange penge og onkel Alfred er slet ikke kommet, selvom mor har skrevet til ham. Han sejler på ”de syv have,” så måske er brevet faldet i vandet og er blevet vådt. Måske ved onkel Alfred ikke engang, at hans storebror er død?

Ærtebjerget er stadig stort. Det breder sig over fire ”marker” og så er der endda faldet en krum og krøllet bælg ned på en brun “mark”.

Stik du bare ud på engen og leg,” siger mor.

Sommerfuglene er flagret bort. Måske ud på engen for at suge nektar. Måske ud til far på kirkegården; der er også blomster. Morgenfruerne stod så flot sidst, de var der. Helt hen til korset voksede de og lyste orange som små sommersole. Hvis de får mange penge for grøntsagerne og de små pattegrise, har de måske nok til en sten til far. Men han kan ikke stå op og komme igen. Det troede Helga, dengang hun var fem år, men nu er hun stor og hjælper mor, for mor er altid så træt og falder måske i søvn, hvis der ikke er en, som hjælper hende. Og Erna har jo vasket op, så nu skal hun have lov til at lege. Så opdager hun nok også, at hendes lillesøster er sød og dygtig.

Helga ryster på hovedet og tager en bælg fra bjerget. Hun vil gerne lege, men det føles godt i maven at hjælpe. Mor stryger hende over håret. Isklumpen bliver lidt mindre.

Stæreparret er tæt ved dem. De pirker i græsset efter mad til deres sultne unger. Stæremort haler en orm op af jorden, Den vrider sig i hendes næb, men med op i reden kommer den. Stærefar flyver også op i træet. Der sidder han så og synger. Glade toner.

Men pludselig bliver stæresangen til vrede toner. En hund gør. Og det knaser i gruset.

Hvem kommer nu?” udbryder mor og rejser sig op.

En stor gråbrun hund springer omkring. Den logrer med halen.

Rolig nu, Trofast,” siger manden bag den glade hund. Det er farmors hund. Mærkeligt. Men manden ligner far – bare med flere krøller og ikke noget skæg.

Trofast hopper glad op af Helga og mens hun aer den bliver isklumpen mindre,

Onkel Alfred er kommet.

Reklamer

10 tanker omkring “Isklumpen

  1. Hej Amanda

    Fin tekst om en pige, der savner sin far og måske især mærker morens savn og den manglende tryghed, der kan følge med uden en far.
    Isklumpen i maven. Godt ordvalg!
    De har ikke penge til en gravsten til faren – og måske kan ærtebælgen rette op på det – for han kan ikke rejse sig op og komme tilbage.
    Du går helt ind i den lille pige.

    Stemningsskiftet er tydeligt. Den fredelige stemning med engle/kålsommerfugle og fuglefløjt bliver afbrudt af en stor hund – onkel Alfreds hund. Han er en næsten far. Der er lettelse. Måske ender det med, at isklumpen smelter helt.

    God og velformuleret tekst! Du er gået ud over din sædvanlige følgeton fra 1600 tallet, hvilket du jo har gjort før. Mange tak for læsning!

    Bedste hilsner fra Anne

    Like

    • Hej Anne.

      jeg er meget glad for, at du synes, det er en fin historie.
      Faktisk var jeg helt “tom” for inspiration – men efter mange forsøg og omskrivninger mente jeg, der var en sammenhængende, lille historie. Og så er det jo dejligt andre kan se den og synes om den.
      Ja, lad os håbe isklumpen smelter helt.
      Tak for dine ord.

      vh. amanda

      Liked by 1 person

  2. Hej Amanda,
    På den flotteste måde lever du dig ind i den 6-åriges tankeverden. Det er nok lige dertil hun når. Hun har nøje studeret både flora og fauna og gjort sig tanker om deres eksistens. Trygheden ved at hjælpe mor, ja den mor, kan man forstå, har snakket med sine piger på den rigtige måde.
    Landskabstæppet er beskrevet som set fra luften ved indflyvningen til Billund lufthavn, men det ved jeg ikke om Erna og Helga lever længe nok til at opleve? Er vi måske (som min historie) i år 1900 – eller senere? Kun et gæt.

    Jeg synes også at måden du beskriver hendes opfattelse af farbror Alfreds liv på de syv verdenshave er helt perfekt – måske brevet er blevet vådt!
    Er du mon også i gang med at skrive en børnebog? Det her er rigtig godt.
    Hilsen Ella

    Like

    • Kære Ella.

      “Det her er rigtig godt,” skriver du. Og de ord varmer 🙂
      Jo, jeg tænker historien udspiller sig i starten af forrige århundrede, omkring 1900-1920.
      I øjeblikket skriver jeg ikke p å en børnebog, men måske en dag?:-)
      Tak for din dejlige kommentar.

      VH.. Amanda.

      Liked by 1 person

  3. Hej Amanda

    Det er en anderledes oplevelse at komme rundt og læse tekster i denne uge, naturen har virkeligt holdt sit indtog som stemningsopbygning denne gang, også i din tekst.
    Din lille pige er i høj grad præget af sin fars død og de vilkår familien lever under derefter. Jeg gætter også på at vi skal en del år tilbage i tiden, bl.a. børnenes pligter og den måde familien tjener til dagen og vejen tyder på det.
    I starten er jeg sikker på, at hendes far er død for nylig, måske fordi jeg forestiller mig, at den sorg hun bærer på, ikke ville være lige så voldsom som du beskriver den, hvis det er et år eller mere siden han er død.
    Men heldigvis er der en god mulighed for at noget vil forandre sig nu, hvor onkel Alfred og hans glade hund er kommet. Jeg under dem virkelig at få lidt glæde i tilværelsen og hvor ville det være dejligt, hvis den lille artige og lidt gammelkloge pige, kunne få lov at lave lidt spilopper og være bare en smule “uartig” engang imellem.

    Kh livsglæde

    Like

    • Hej Livsglæde.

      jeg ved ikke præcis hvor længe faderen har været død, men det er nok højest et halvt års tid. Helga er fornylig fyldt seks og synes, det er længe siden, hun kun var fem 🙂
      Ja, lad os håbe, den lille familie får lidt mere tryghed og glæde frem over
      Tak for dine ord 🙂

      vh. Amanda

      Liked by 1 person

  4. Kære Amanda.

    Det er så fint et portræt af den lille Helga du tegner her. Jeg bemærker især den ro du har lagt i teksten. så du får masser af tid til at fortælle om hendes mange tanker og overvejelser, så fint holdt i børnehøjde.
    Alene den lille historie om sommerfugleenglene er bare guld værd. Især når man som nøgtern voksen ved hvor mange skader på familiens madproduktion de små engle kan gøre. Men al den voksenfornuft er hun heldigvis uberørt af.

    Stemningsbeskrivelsen er så fin og jeg elsker den ro og fornemmelse af god tid som det giver teksten. Samtidig får du jo også fortalt en konkret historie om en afdød far og en onkel der er langt væk, men som pludselig er der alligevel og måske kan betyde et afgørende skift i den lille families liv.

    Meget flot tekst.
    kh dorte

    Like

    • Kære Dorte

      Det er vel nok dejligt, at du er begejstret for min lille historie om Helga og hendes familie.
      “Meget flot tekst,” er ord, der virkelig varmer 🙂
      Tak for kommentaren.

      kh. Amanda.

      Like

  5. Hej Pia
    Jeg kan altså godt lide, når du skriver sådan her. Der er en fin, indfølt ro i teksten som , for mine læsepenge, faktisk får mere handlingsindhold en nogle af dine, igen for mig, til tider lidt meget handlingsmættede fortællinger. Et paradoks måske, men denne læser lider nok af en tendens til handlingsapati, en sløvhedstilstand, der indfinder sig, hvis skribenten “presser for meget på”. Her får jeg en god fornemmelse for, hvad der betyder noget for dette barn med de vandrende, voksende, vigende tanker, og når der så bare kommer en hund, så er jeg, som læser, helt parat til at kaste mig med ud i “handlingen”. Der er stemning og stemningsskift. Godt løst.

    Liked by 1 person

    • Hej Glenstrup

      Jeg kan godt lide, at du godt kan lide min historie 🙂 Ja, jeg er rigtig glad for det.
      Og det er rart, at du så fint beskriver HVAD, der gør, at du kan lide den.
      Mine tanker kredser så lidt om, hvorvidt det somme tider går for stærkt i mine historier.
      Tak for dine ord 🙂

      Vh. Pia/Amanda

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s