Koen Yrsa gumlede tilfreds på sine hakkede roer. Den lille dusk halm, Freddy havde givet hende var allerede nede i en af hendes fire maver. Nu var hun veltilpas, og det var Freddy også. Det var dejligt at være ni år og dygtig til at malke. Raja havde lært ham det for længe siden, men de plejede nu at gå sammen ind til dyrene. Bare ikke de sidste dage; Raja var blevet mærkelig.
Mælkespanden var fuld, men Yrsa fik altså også masser af roer, hø og vand. Her til morgen havde han givet hende det sidste vand, der var i tønden. I aftes, da Bedste halede det op af brønden, var det fyldt med is, men det var smeltet i løbet af natten. Bare der ikke havde været hård frost i nat, for det var jo i dag de skulle i bad. Lige efter davren, for de fik nemlig gæster.
Freddy kunne næsten mærke, hvordan det varme vand svøbte sig omkring ham. Selvom børsten kradsede og sæben var smattet, så kunne man jo pjatte i vandet, bare man ikke sjaskede så meget ud på gulvet,at det blev til pløre og søle. Raja hoppede altid først i.Så hældte han og Pablo vand over hende med den store suppeslev, så hun kunne få al sæbe væk.. Det var tit svært at få al sæben ud af hendes hår, for det var både langt og tykt. Tit kom de en lille båd ned til hende, og det kom der en god leg ud af. Bagefter når Freddy og Pablo sad i vandet, sad Raja ved siden af, med sit dryppende hår, og så legede de videre med båden eller med blade, som de skulle fange flest af.
Ja, det var skønt at bade, men først ville han have grød. Bare Raja ikke havde kogt sagogrød, for den gloede på en.
I stuen sad Pablo og stak til grødfadet med sin slev. I nærheden af ildstedet stod det store kar, og over ilden hang Bedstes største gryde.
Freddy satte sig ved siden af Pablo, der surt sagde: ”Den glor.”
Så var det altså sagogrød.Freddy tog forsigtigt lidt på sleven. Det smagte ikke så godt, men han var meget sulten, så der gled flere slevfulde ned.
” Jeg vil have mælk,” krævede Pablo.
Freddy tog hans krus og fyldte det halvt op, selvom de ikke måtte tage mælk, før Bedste havde set, hvor meget, der var.
”Du får ikke mere,” sagde han. Så rejste han sig og gik mod spisekammeret..
I det samme trådte Bedste og Raja over dørtærsklen. Udefra. De pustede og stampede med fødderne, så der røg sne af deres træsko.
”Er han færdig med at malke?” lød Rajas stemme.
”Han står i hvert fald foran os og svinger med en spand mælk,” svarede Bedste.
”Jeg svinger ikke …,” mumlede Freddy. Og han måtte jo også have stået helt stille, siden Raja ikke havde mærket, han var her.
”Godt, for vandet i brønden er blevet til is,” sagde Raja.
”Øh?” sagde Freddy og opdagede i det samme, at der var sne i spandene.
”Ja, så du må hente vand ved kilden,” sagde Bedste.
”Hvorfor det? Vi kan da bare smelte mere sne, ikke,” udbrød Freddy.
” Der er ikke ret meget mere REN sne,” sagde Bedste med den stemme, man ikke skulle modsige.
”Går du ikke med, Raja” foreslog han, for det var rart med selskab og Pablo gad nok ikke..
”Nej, for jeg vil altså i bad, og …”
”Vil du med, Pablo? ” forsøgte Freddy, men Pablo rystede på hovedet. Det kunne Raja jo ikke se, så hun sagde:
”I kan gå begge to, Så er jeg færdig med at vaske mig, når I kommer igen. Jeg gider ikke at I glor og hvisker.”
Dumme tøs. Måske gloede Pablo, for forrige gang havde den lille møgunge hvisket til ham – Freddy – at Raja vistnok havde patter. Men Freddy havde ikke gloet. Bare kigget lidt. Meget lidt.
”Klæd dig varmt på ” sagde Bedste.
Lidt efter stod Freddy ude i sneen. Varmt klædt på med vams, hue og halstørklæde.
Det var nemt at se, hvor Raja og Bedste havde taget sne, men på træerne hang sneen stadig. Under hyttens tag hang der istapper og frostsolen glimtede i dem. Verden var kold.
En istap knækkede og det halve af den lå på jorden. Et lille knæk i Freddys mave drev ham frem mod istappen. Han lukkede sin ene hånd om den.
Før han gik ud, hældte de det varme vand ned over sneen i karet.
Han listede hen til døren, tog træskoene i hånden og listede ind. Hun var alene. I bad.
Sad med ryggen til. Han sneg sig.frem.
Raja hylede højt, da isen med et lavt smæld landede i vandet.
pialynge 
Hej Amanda, Naturligvis er vand frosset til is her i din historie med plaskende vand fra brønden, kilden og sneen som smelter i bjergene. Her har hverken motorcykel eller danske kroner noget at gøre 🙂 Som sædvanlig sker der en masse i din historie mellem rare skabelser med mærkelige navne, som man sagtens kan holde styr på, fordi forfatteren gør det let for en, at holde rede på hvem der er hvem. Hyggelig fortælling som sagte tager for i det der helt specielle univers, som du er så god til at bygge op. Tak for en god start på dagen gennem besøg her hos dig. khb
LikeLike
Hej Benedicte
Dejligt at min historie gav dig en god start på dagen :-0
Jeg kan godt lide ordet “skabelser,” men spekulerer lidt på, hvad du egentlig ligger i det ord? Jeg har selvfølgelig skabt disse fiktive mennesker – er det mon det, du mener? eller…?
Jeg er glad for, du kan holde styr på alle fire personer, selvom du synes, deres navne er mærkelige. Selv synes jeg Freddy er et ret almindelig navn, men Raja og Pablo er måske nok noget fremmedklingende.
Rare? Jo, det er de da – selvom Freddy er sur i slutningen.
Tak for dine ord.
Vh. Amanda.
LikeLike
Kære Amanda. Jeg skal kommentere “skabelser”, og ordet kommer fordi jeg nu har læst flere historier af fantasytypen fra din hånd, og jeg begynder at få et forhold til denne genre. Lidt som at gå en tur ind i en troldeskov og se på elverpiger og trolde. Så for mig skaber du en slags parallelunivers. Fire personer og en ko der hedder Yrsa, tror jeg 🙂 og rar eller gemytlig … jo men det synes jeg altså. Det har med fortællestilen at gøre og de gøremål som du beskriver. Snehvides syv små dværge er også rare i min optik, selv om en er gnaven og en anden hidsig, så er historien som jeg ser det helt klart tilladt for børn og hører til den rare ende, hvilket ikke alle fortællinger i denne opgaveomgang har gjort. Nå men nu håber jeg så, at det var svar på dine spørgsmål. Tak for snakken og godnat her fra mig. khb
LikeLike
Kære Benedicte.
Tak for at vende tilbage med en uddybning.
Nu forstår jeg, at jeg sådan set havde forstået, hvad du mente 🙂 Var bare ikke sikker.
Vh 🙂 Amanda
LikeLiked by 1 person
Hej Amanda.
Du rammer bare lige i øjet med beskrivelsen af livet i “hytten” og store badedag. Vand fra brønden, slev og “sagovælling med globoller”, altså her lavet til grød. Hvis de spilder vand, bliver det til pløre, for gulvet er selvfølgelig jordstampet.
Der er lige det her: Tit piskede kom de – jeg forstår ikke rigtigt sætningen, måske du har glemt et ord, eller ? Du er kommet til at skrive Pablo med lille den ene gang. Det er ikke for at rette på dig, men i din dejlige historie her skal der da ikke være skønhedspletter.
Og så en ekstra anerkendelse til dig, fordi du har givet os endnu et kig i din fortælling om Pablo og co.
Hilsen Ella.
LikeLike
Hej Ella.
Det glæder mig rigtig meget, at du synes, jeg rammer lige i øjet med mine beskrivelser.
ja, jeg er jo ret optaget af disse personer (især ham der Freddy), men jeg er kommet lidt “væk” fra barndommen hos Bedste i hytten, så den var faktisk svær at få i form. Det blev en “klippe-klistre” – historie, hvor jeg slettede mange, mange ord og skrev endnu flere nye og …
Nok derfor jeg glemte at slette ordet “piskede,” der stod i en sætning om at de piskede sæben til skum, det kunne man vist ikke i 1600-tallet, så jeg slettede den del af badebeskrivelsen. Heldigvis spottede du det glemte ord. Nu er det slettet – og Pablo er nu med stort alle steder – tror jeg.
Tak for din kommentar.
Vh. Amanda
LikeLiked by 1 person
Hej Amanda
Som sædvanlig er det skønt at blive lukket ind i dit univers fra 1600-tallet!
Du skriver personerne og det der sker meget nærværende, så man føler sig hjemme og kan se det hele for sig tydeligt!
Raja er ved at blive voksen. Hun er blevet ‘mærkelig’. Hun har fået bryster. Så vil hun ikke have de smådrenge rendende omkring sig. Det er ikke sjovt længere at lege med dem i badet.
Det er en situation, der er evigt gældende gennem alle tider.
Jeg har lige et par spørgsmål til min uvidenhed.
1) Er det en brønd, der opbevarer roer og hø? Jeg troede, det var noget, man opbevarede i en kule under jorden, så frosten ikke kunne nå det. Men det var måske kun da jeg var barn – ikke for 400 år siden (??) Eller er det kun vandet, Bedste trækker op af brønden?
2) Hvorfor bekymre Freddy sig om frosten i forhold til badet, hvortil man smelter sneen? Jeg går ud fra, at kildevandet er til drikkelse.
Men det er en dejlig historie! Og meget troværdigt og godt fortalt!
De bedste hilsner fra Anne
LikeLike
Hej Anne
Hvor er det rart, du kan lide at “besøge” mine 1600-tals-personer 🙂
ja, jeg tænkte netop, at det med Raja, der er ved at blive voksen var almengyldigt og bryggede en lille historie om det. Den var nu ikke meget for at tage form, så lidt uklare formuleringer er vist smuttet med efter gennemlæsning og rettelser.
1. Det er kun vandet, der er trukket op af brønden, men ja – sætningen er uklar og muligvis endda grammatisk ukorrekt. Ser på den. Rart med skarpe øjne.
2. Her synes jeg selv, jeg udtrykker mig langt klarere end angående 1. Det viser sig, at vandet i brønden er frosset og Bedste synes ikke der er rent sne nok. Hun er nervøs for græs, jord m.v i det smeltede vand – så kildevandet er ikke kun til at drikke.
Tak for ros og opklarende spørgsmål.
Vh. 🙂 Amanda
LikeLiked by 1 person
Kære Amanda
Ingen tvivl om hvor vi er henne og hvilken tid. Og selv om vi kender dig, og derfor ved at vi er langt væk fra vores moderne tid, så beskriver du miljøet så tydeligt at ingen kan være i tvivl.
Men på tværs af tid og sted er der noget almengyldigt i teksten – pigen der er blevet “mærkelig” i en drengs øjne. Eller måske snarere uopnåelig. Og han forstår ikke hvordan det er sket, så selvfølgelig må han udfordre det uforståelige med en håndgribelig kold istap. Rajas skrig er helt som forventet, så nu fortår han måske lidt mere alligevel.
Nogle fine detaljer understreger beskrivelsen – glosuppen, jordgulvet der bliver til pløre, manglen på vand. Tidens nære praktiske udfordringer sat op mod en drengs elementære oplevelse af pigen der blev mærkelig.
Meget fin historie, beskrevet med en sikker hånd.
kh dorte
LikeLiked by 1 person
Kære Dorte.
Hvor dine gode ord dog varmer 🙂 Dejligt at vide, historien “holder” og at detaljerne virker.
jeg er glad for, du oplever historien som “skrevet med sikker hånd,” for teksten voldte mig en del kvaler.
Kh. Amanda
LikeLike
Hej Amanda –
— sidder bare herinde ved computeren i det gode solskinsvejr, men jeg er altså ved at have styr på vandproblemerne på Egeskov Marked, og nu skal det undersøges helt til bunds. Jeg går som bekendt helhjertet ind for “en sag”. Nu skal jeg på biblioteket og bestille Kværndrup Sogns Historie, tre bind!! Så du hører nærmere.
God solskinsfredag.
Hilsen Ella
LikeLiked by 1 person
Hej igen Ella.
Jeg skulle lige kigge herind – og hvad ser jeg? Du er i gang med en kæmpe-indsats omkring vandproblemet. Fantastisk!
Jeg glæder mig til at høre/læse nærmere.
Må hellere komme i haven igen, nu jeg har en fridag. Den trænger.
vi skrives ved.
Vh. Amanda
LikeLiked by 1 person
Ella, det kan jeg lide, Kværndrup Sogns Historie, tre bind for at skrive en opgave på en uge! det er til en fortjenstmedalje. / jesper o
LikeLiked by 1 person
– den kkommentar er fejlekspederet.
LikeLike
Hej Amanda
Jeg forstår på de andre kommentarer at historien har voldt dig knuder under skrivningen. Det kan jeg ikke mærke – tværtimod, den står helt klar, med et samlende tema og ikke flere personer end at jeg kan finde ud af det. Du har kælet for det fysiske i badet, glimrende! Der er godt nærvær i historien, jeg kan mærke vandet.
Personligt glæder det mig at du har grebet badetemaet og fået det til at fungere uden at det virker påtvunget. Alting kan være en inspiration, også noget så tilfældigt som en skriveopgave. Det er pudsigt som bare et enkelt ord som bad kan drive en historie. Dit Freddy-univers vokser og vokser, kan jeg mærke, næsten alting kan det suge ind – dog undtagen motorcyklen.
kh jesper o
LikeLike
Hej Jesper
nej, motorcyklen kunne ikke suges ind i historien 🙂
Jo, jeg havde besvær med historien. Ikke på grund af det med et bad, men fordi det faktisk er længe siden, jeg har skrevet om Freddy som barn..
Dejligt, at du synes godt om historien.
Fint at du og Ella “snakker sammen her 🙂
Tak for de gode opgaver – og for denne gang.
jeg håber, at rigtigt mange deltager ti lefteråret.
– og der dukker vel også spontanopgaver op.
Vi skrives ved.
vh. Amanda
LikeLiked by 1 person
Hej Jesper og Amanda,
Jesper, du har nok fanget, at både Amanda og jeg skriver på “noget større”, og i de tilfælde, oplæggene i DnS giver stikord til noget, vi kan bruge i vore historier, så griber vi chancen til at få kommentarer fra lige netop jer, som vi har tiltro til. Det er ikke alle, som gider være med til det, og derfor påpeger jeg kraftigt, at INGEN skal føle sig forpligtet til at komme på genvisit hos mig, hvis min historie ikke siger dem noget. Jeg læser/skriver hos mange, fordi jeg kan li’ det. Det giver erfaring, og så er der da – som jeg skriver til Livsglæde – en stor gevinst i det bare at kunne gå ind og “blande sig/kloge sig” i andres skriverier.
Og Amanda, det tror jeg vi så er eninge om, at hvis vi i vore historier støder på noget fra “gamle dage” som vi begge har interesse i , så skal det da diskuteres og uddybes.
Så på den måde bliver det ikke bare det rene tidsfordriv, men noget der gavner en sag, som ligger èn på sinde.
Så Jesper, værs’go – bliv “inde i varmen” og kom med kloge bemærkninger.
(Men så kan jeg alligevel ikke undlade at fortælle,at da jeg på Dansk Centralbibliotek i Flensborg var til foredrag med Anne-Cathrine Riebnitzsky fortalte hun folks reaktion i Jylland – og så i det pænere København!)
Hilsen til alle fra Ella
LikeLike
Fint at I snakker her på min side.
ja, rigtig hyggeligt 🙂
VH 🙂 Amanda
LikeLike
Hej igen Amanda –
Hvis du skal på marked med dine middelalderpersoner er der nok af stof, også andre steder end i bogen om Kværndrup. Men her er noget vedr. vand, som vi måske egentlig godt ved:
Fra gammel tid søgte folk hellige kilder, hvor man sagde, vandet var helbredende. I Egeskov skulle der have været en kilde, der var helliget Sct. Mikael. Så på denne helgens dag – Mikkelsdag – samlede der sig mange mennesker, hvorfor der opstod et marked. Mikkelsdag er sidst i september, og det var praktisk, for det blev så til en slags høstmarked, hvor folk solgte sommerens afgrøder. Senere kom så fjerkræ og alskens levende dyr. Men sjovt nok står der, at i 1300 – 1400 blev der udstedt og solgt afladsbreve!
I 1912 blev det af praktiske grunde nødvendigt at flyttede markedet til dets nuværende plads, som på den ene side afgrænses af et vandløb, en å, hvorfra de har fået det fornødne vand.
Set med nutidige øjne er det ret logisk at kilden er helliget netop sct. Mikael, og datoen 3. onsdag i september er de nået frem til ved at mengelere lidt rundt med den julianske og den gregorianske kalender.
Selvom det ikke lige er det store udbytte jeg har haft af bogen her, er den sjov at læse i. Alt det forskellige gøgl og festligheder er grundigt beskrevet. Der står, at Indenrigsministeriet er “inde over”, men til gengæld har der været spiritusudskænkning i stort set hvert hus. Og så var der spillemandsmusik, hvor dansende betalte. Det er nok derfor det hedder “skillingsviser”.
Hvis der er noget du hat lyst til at få mere at vide om, så bare spør’ !!
Hilsen Ella
LikeLiked by 1 person