Han og hun i en kostald – del 2

Del 1.

Rul ned, hvis du kun vil læse slutningen.

 

Det forbløffede ham at Sita græd. Hun hulkede ikke. Stod bare der, mens tårerne strømmede ned ad hendes kinder.

Hun stod med mælkespanden i hånden. Lænet op af den lerklinede staldvæg. Rosa skrabede i halmen, for dens yver var fyldt.

Sita sørgede ellers altid for at tingene blev gjort. Det var godt at tjene sammen med hende, selvom hun syntes, han var en fjollet knægt. Hun var atten år og altså to år ældre end ham. En voksen kvinde. Køn og klog.

Sammy ville fange hendes tårer. Stryge hendes kinder med blide fingre. Men han hang fast i gulvet.. Tør i munden. Hul i maven.

Om lidt spurgte hun, hvad han gloede på. Gjorde sin stemme hård og strøg selv sine tårer væk. Troede han.

Men hun stod bare der. Pludselig så lille. Så fortabt. Og sådan kunne hun da ikke bare stå. Så han gik hen til hende. Lempede spanden ud af hendes hånd. Strøg en enkelt tåre op på sin finger og trykkede den mod hendes næsetip, mens han sagte spurgte: ”Hvad er der med dig?”

Hun skreg det ud. Med tyk stemme:

”Jeg skal have en unge!”

 

Slutning

Sammy pressede de sidste dråber ud af Rosas yver.

Flere gange, mens han havde lyttet til Sitas skingre beretning, var han kommet til at tage lidt hårdt fat, men han havde hver gang fået beroliget dyret. Det var sværere at få styr på alt det Sita havde fortalt:

Barnet hun ventede var ikke hendes kærestes .Han sad i tugthus og Sita var så ensom at hun havde ligget med både husbond og en karl fra nabogården. Ingen af dem, ville indrømme det.

Jeg vil ikke stå foran kirken og blive pisket!” skreg Sita. Og det skulle hun have tænkt på noget før. Men i Sammys hoved var der billeder af en skrigende, blødende Sita. Ækle billeder.

Han drejede hovedet lidt. Så på hende. Hun rystede over hele kroppen..

Hvis det måske var mit barn, ville jeg ikke lyve om det,” tænkte Sammy højt.

Måske er det dit,” sagde Sita.

Og det kunne det jo ikke være. De havde aldrig rørt hinanden på den måde

Jeg er så bange,” sagde hun. Igen lille og fortabt.

Han havde taget hendes tåre. Som et løfte om hjælp. Og nu rystede hun af angst.

Han rejste sig og lagde en arm om hende. Hviskede i hendes øre: ”Ja, måske er det mit barn.”

Så græd hun.

Reklamer

41 tanker omkring “Han og hun i en kostald – del 2

  1. Kære Amanda
    Det er en skøn historie.
    Jeg undrede mig over, at han han sagde indrømme og ikke vedkende sig det. Men Sammy kender nok ikke det ord.
    Og så endte den som jeg havde forudset, at Sammy påtog sig faderskabet.
    Jeg tror, det ofte er forekommet dengang. Har lidt på fornemmelsen, at min ene oldefar gjorde det.

    Men en dejlig velskrevet historie, som jeg ingen rettelsesforslag har til.

    Liked by 1 person

  2. Hej Amanda

    Overraskende slutning, men sød. Hvordan skal det dog gå dem. Han er jo kun en stor knægt og har vel ikke midler til at forsørge dem, og det skulle en mand jo den gang. Men hun slipper for vanære og pisk.
    Godt fortalt.

    Like

  3. Hej Amanda
    Rigtig sød tekst. Det var barske vilkår for ugifte mødre den gang. Men der er bekymringer nok alligevel. Glenstrup har eget på en, og hvad med kæresten i tugthuset?
    kh Anni

    Like

  4. Hej Amanda
    Skøn historie fra en anden tid. En tid hvor Sita ville være blevet kaldt “løs på tråden”. Du beskriver hende fint, naiv og hungrende efter “nogen”.
    Sigende billeder, som f.eks. det at han får taget for hårdt fat om yveret. Skøn start, hvor han presser det sidste ud af yveret 🙂
    Der er et par steder, hvor du har mellemrum før punktum. Som her f.eks.: “…kærestes .Han”
    Tak for en god historie 🙂
    Jyhark

    Like

  5. Dejligt med en happy ending. Du får fint vist at vi er i “gamle dage”. Dengang var det jo ofte sådan – ja både at husbond tog sig sine friheder, men også at andre måtte – eller som her: gerne ville – påtage sig følgerne.

    Like

  6. Hej Amanda

    Hvor er det dog heldigt for Sita, at Sammy er glad for hende og vil påtage sig ansvaret for et barn der ikke er hans. Jeg nyder at læse din tekst, det store drama samtidig med at de dagligdags gøremål skal klares. Billederne myldrer frem i mit hoved mens jeg læser og scenen virker meget troværdig.
    Et enkelt ord skurrer lidt for mig, du skriver hun har “elsket” med, umiddelbart ville jeg mene hun har “ligget” med.

    Kh Livsglæde

    Like

    • Hej Livsglæde

      Ja, selvfølgelig. “Ligget med” er formuleringen, jeg søgte. Tror jeg. Så tak for den. Jeg var omkring nogle ord, jeg ikke kunne få mig selv til at skrive.
      Jeg er rigtig glad for at billederne myldrer frem i dit hoved 😉

      Vh. Amanda

      Like

  7. Hi Amanda
    En dejlig historie med tanker langt bagud – og dog midt i al “den gammeldags idyl” og angst og sorg som en på en meget fin måde – så tænker jeg på andre kulturer som jo sniger sig ind på os på godt og svært – og beretninger derfra som ligner dette temmelig meget.
    De andre kommentarer har fint redegjort for hav jeg iøvrigt har tænkt.
    kh
    Børge

    Like

  8. Skøn historie fra dengang mormor var ung. Sitas situation var slet ikke ualmindelig, når vi går tilbage i tiden. Den unge generation har svært ved at forestille sig det. Du skriver det kort og kontant frem men får alligevel følelserne gjort tilpas komplicerede.
    kh mille

    Like

  9. Kære Amanda,

    du mestre i den grad dette miljø, og du har en dyb psykologisk viden om Sammys vrede på Sitas vegne.
    Du kan med fordel fjerne: “Koen” foran Rosa, det er ikke nødvendig at fortælle det er en ko, den står jo med fyldte yver.
    Jeg tror det er med vilje du leder mine tanker på Maria og Josef, også der var der jo problemer med faderskabet.
    Meget flot Amanda.

    De bedste hilsner

    Le©nius

    Like

    • Hej Leonius.

      Så skulle “koen” være fjernet 😉
      Jeg tænkte nu ikke bevidst på Josef og Maria, men en lignende scene kan da have udspillet sig dengang.
      Dine flotte rosende ord gør mig da helt benovet – af glæde 😉

      Vh. Amanda

      Liked by 1 person

  10. Kære Amanda (ja, det bliver jeg altså ved med at kalde dig)
    Sammy er en god mand og jeg fornemmer at de passer godt sammen. De forstår jo hinanden og taler ikke forbi hinanden. En dejlig fortælling, du er god til de historiske fortællinger. Intet at indvende.
    Kh
    Sarah

    Like

  11. Hej Amanda.
    Det er ikke til at finde ud af alle de her navne, når man er vant til Saxo-pennevennerne. Jeg tænkte lige nu: Amanda – jeg skal da lige se, hvordan det går ovre hos koen Rosa. Og så huskede jeg pludselig dit alias.
    Hvor sødt af den unge Sammy. Måske han har elsket i smug – men lignende ting og sager er jo foregået engang. Det var vist almindeligt at husbond betalte sig fra faderskabet, men frivilligt giver han nok ikke de to tjenestefolk noget som helst.
    Fin, overkommelig og lettere at gå til end dine tidligere dystre forviklinger af enhver art. Men det kommer der vel nok også i vores nuværende skole?
    Hilsen Ella

    Like

    • Hej Ella.

      Dystre forviklinger? 😉
      Hrm? Jeg tør søreme ikke love, at der ikke kommer sligt fra mit tastatur – men vil da gerne have at mine tekster kan læses og forstås.
      Som nu den her. Jeg er rigtig glad for du kan lide den.

      Vh. Amanda

      Like

  12. Kære Amanda
    Hvor er det rørende! Og troværdigt. Jeg synes bare SÅ godt om din txt 🙂
    Der er et eller flere steder, hvor du ikke har fået mellemrum efter punktum – andet konstruktivt har jeg ikke at byde ind med.
    Tak for en hjertevarmer.
    Bedste hilsner,
    Lise

    Like

  13. Kære Amanda.
    En rørende historie, og absolut troværdig, trods det at den “ender godt”. men gør den nu også det? Der er masser af drama og undertrykte følelser tilbage i historien. Tager hun imod Sammys tilbud for at slippe for skammen? Bliver hun så også glad for ham, eller vil hun hele livet foragte ham for så let at påtage sig faderskabet? Skulle han måske have konfronteret husbond med at han kendte til overgrebet, ja for selv om du skriver at hun havde ligget med husbond, så var det vel ikke frivilligt? Og hvis det var, hvordan påvirker det så forholdet?
    Der er dynamik i historien, nok til en hel roman.
    Jeg kommer til at tænke på en lille erindringsbog som min oldefar skrev om bl.a. sin opvækst som barn af et par tjenestefolk på Ulriksholm slot ved Kerteminde. Han fortæller bl.a. om de mange tjenestepiger det nærmest vrimlede med på gården. Indimellem var der en der forsvandt, og han fornemmede der var lidt dramatik omkring denne forsvinden, men eftersom der var nok af piger at tage af, så kom der bare en ny, og så glemte man den forrige. Allerede som tjenestedreng lagde han så meget mærke til det med de forsvundne piger, at han huskede det, da han som gammel skrev sine erindringer ned i den lille bog.
    Undskyld sidespringet. Det er en fin historie du har fat i her, og jeg er helt til stede i kostalden, sætter mig lige på en malkestol og funderer over deres fremtid.
    kh dorte

    Like

  14. Hej Amanda.
    Ja, livet kunne være svært i gamle tider. En mand kunne nemt løbe fra faderskabet. Mon ikke det ender godt i denne historie. Godt skrevet.
    Kh Marli

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s