Han og hun i en kostald

Det forbløffede ham at Sita græd. Hun hulkede ikke. Stod bare der, mens tårerne strømmede ned ad hendes kinder.

Hun stod med mælkespanden i hånden. Lænet op af den lerklinede staldvæg. Koen Rosa skrabede i halmen, for dens yver var fyldt.

Sita sørgede ellers altid for at tingene blev gjort. Det var godt at tjene sammen med hende, selvom hun syntes, han var en fjollet knægt. Hun var atten år og altså to år ældre end ham. En voksen kvinde. Køn og klog.

Sammy ville fange hendes tårer. Stryge hendes kinder med blide fingre. Men han hang fast i gulvet.. Tør i munden. Hul i maven.

Om lidt spurgte hun, hvad han gloede på. Gjorde sin stemme hård og strøg selv sine tårer væk. Troede han.

Men hun stod bare der. Pludselig så lille. Så fortabt. Og sådan kunne hun da ikke bare stå. Så han gik hen til hende. Lempede spanden ud af hendes hånd. Strøg en enkelt tåre op på sin finger og trykkede den mod hendes næsetip, mens han sagte spurgte: ”Hvad er der med dig?”

Hun skreg det ud. Med tyk stemme:

”Jeg skal have en unge!”

56 tanker omkring “Han og hun i en kostald”

  1. Hej Amanda
    Du har erstattet med forbløffet, det kan jeg godt lide. “Kom bag på” synes jeg er en tung én.
    Vi er også tilbage i tid her, men det lyder, som om du selv kender miljøet. Atmosfæren af stald er flot malet.
    En meget fint fortalt begyndelse i dit velformede sprog, som giver mig lyst til at læse mere.
    Kan godt forestille mig, hvad der nu sker. Sammy redder Sita ud af kniben, som det så tit var tilfældet i gamle dage.
    Navnene Sita og Sammy virker lidt fremmede for det miljø, som jeg ser for mig, som ellers virker så dansk.
    Kh
    Marie

    Like

    Svar

    • Hej Marie.

      Så fandt jeg din kommentar. Tak for hjælpen! 😉 Aner ikke hvorfor jeg ingen mail fik.
      Jeg er glad for du kan lide mit erstatningsord, forbløffet. Dejligt at du kan lide historien og får lyst til at læse videre.
      Jeg overvejede at give de unge andre navne, men det var de her to, der hang ved.

      Vh. Pia Amanda

      Like

      Svar

      • Det med mail er lidt indviklet. Jeg får ikke mail om svar på mine kommentarer hos andre. Ved heller ikke hvorfor, så jeg må manuelt ind og finde dem.
        Min søsters datter hedder Sita, hun bor i NZ og er opkaldt efter en hinduistisk gudinde 😉
        Men elles har jeg ikke hørt navnet. Sammy leder mig til Amerika, men det er vist ikke meningen.
        Men forfatteren bestemmer jo selv navnene, så ikke mere indblanding fra mig.
        Stadig er jeg vild med din velskrevne historie.

        Like

      • Jeg tror det med mail som svar på kommentarer handler om at følge de pågældendes blogge. Er ikke sikker.
        Jeg vidste ikke, at Sita er navnet på en gudinde. Der kan man se 😉

        Vh. Amanda

        Like

  2. Hej “Amanda”. Må jeg være den første? Historien passer jo helt nøjagtigt til illustrationen på din side her, det er da flot!
    En god historie fra den tid, jeg godt kan li’ at læse om, selv om det er de stakkels udnyttede tjenestefolk. Slutningen er overraskende, det havde jeg slet ikke set komme.
    Det er måske noget der ligesom ligger i luften, at hun “syntes han var en fjollet knægt” – hun har måske ladet ham det vide på et tidligere tidspunkt? Øh, jeg tænker selvfølgelig på det der indpiskede fortællersynspunkt

    Like

    Svar

    • Hej Ella.

      Jeg har ikke fået mail om din gode kommentar, men efter et tip fra Marie gik jeg ind i mit kontrolpanel og fandt den.
      Jeg har selv tænkt på om det gøres fiksere det med at få fortalt, at Sita synes Sanmmy er en fjollet knægt. Nu vil jeg så spekulere videre.
      Dejligt at du kan lide at læse om svundne tider. Og herligt du blev overrasket.

      Vh. Amanda

      Like

      Svar

  4. Fin lille fortælling, som hænger godt sammen. Jeg er vild med scene, hvor han tager en tåre på sin finger. Det er originalt set, og giver teksten et særpræg og dermed følelsesmæssigt nærvær og dybde.
    Som jeg har du også vippet lidt på stolen og ændret i den obligatoriske starttekst. FY, det må man godt, for det er man nødt til, i hvert fald til tider.

    Jeg inspireres til at fundere lidt over brug af navne. Hvilken virkning har det på teksten, hvornår skal man bruge dem, og i hvilken form, og hvornår skal man måske i stedet bruge personlige pronominer? Hvis du f.eks. i den første sætning i stedet for navnet Sita, skrev “hun”, ville der, som jeg læser, ske noget afgørende: jeg ville som læser fra starten komme tættere på teksten, og den første sætning er skrevet i et subjektivt sprog (“stod bare der” er helt klart subjektivt talesprog) og sætningen læser jeg derfor som “dækning”, altså som en omskrivning i 3. person af ledepersonens tanker. Ledepersonen er Sammy, det er ham, vi oplever igennem. Navnet Sita kommer længere nede i et afsnit, der er skrevet i tilbageblik og derfor mere skriftsprogligt med afstand. Det ville ikke genere mig som læser først at få hendes navn at vide der.
    Koen Rosa beskrives “som set her og nu” af Sammy. Igen, som jeg læser, en dækket omskrivning af hans tanker. Men han ved jo godt, at Rosa er en ko! Så i hans tanker ville der ikke stå. “Koen Rosa”, med mindre han tænker, at “måske skal mine tanker stå i Pia’s tekst”. Han ville nok bare tænke “Rosa”. Og som læser behøver jeg vist ikke få at vide, at Rosa er en ko, for du beskriver jo meget fint i den efterfølgende sætning netop “en ko” (der skraber med fyldt yver).

    Det er bare lidt refleksioner, som du kan reflektere over, hvis du har lyst. Der er mange måder, at skrive på og mange opfattelser af, hvilke og hvor mange informationer, man skal give sin læser. Skal man satse på “læseflow”, eller, som jeg nok er tilbøjelig til, “teksthuller” og “forundringsstop under læsningen”.

    Så kom vi godt i gang.

    Liked by 1 person

    Svar

    • Hej Glenstrup

      Ja, så kom vi godt i gang.
      Og du slår lige ned på nogle overvejelser, jeg gjorde mig under skrivningen. havde først skrevet “hun,” som opgven jo også foreskriver, men syntes så, at det måske var bedre, hvis jeg her indsatte hendes navn.Kan derfor nok godt lokkes til at gøre det om.
      Så er der det med koen. Selvfølgelig ved Sammy det er en ko – og du har derfor ret i, at oplysningen er til læserne. Kan være, jeg undervurderer deres intelligens her. Og det er jo skidt. Men jeg tænker lige over, om jeg vil slette ordet “ko.”
      Din ros tager jeg til med mig glæde 😉

      Vh. Amanda

      Like

      Svar

  5. … Der er lagt op til drama, i dette første afsnit, og sætningen til sidst: Jeg skal have en unge, er jo næsten som en overskrift til hvad der videre skal ske… Fin start på en historie, jeg godt gider læse. Fin beskrivelse, synes, jeg ser med det samme hele sceneriet, de to unge som har mere and malket koen i den der kostald. Overskriften er også fin og igangsættende, Han og hun i en kostald, man MÅ næsten læse, den pirrer nysgerrigheden; og du har løst det flot, også måden du får ‘benspændet’ med den tvungne start med, så det virker helt som din egen. Godt begyndt, kære Pialynge / Carlo Mihlo.

    Like

    Svar

  7. Dejlig skøn overskrift og dejlig fortælling. Du skriver så levende, at jeg får lyst til at læse videre og jeg vil vide mere.

    Like

    Svar

  9. Et helt stille billede af en ung piger der græder lydløst. Billedet er næsten frosset ,mens vi ser hver lille tåre, hver detalje gennem drengens øjne, læser alle hans tanker. Vi hører næsten koen gumle og rasle med sit hovedtøj, trygt og stille.
    SÅ skriger hun – og historien er i gang. Fra nu af er idyllen brudt, og alt kan ske. Pigen bliver mor, måske, drengen bliver mand, bondens magt bliver måske endelig brudt – nå nej jeg skal ikke digte videre på din historie, men det kan jeg næsten ikke lade være med.
    Så virker det jo som det skal, det hele.
    Fint!

    Like

    Svar

  10. Hej Amanda
    Så stemningsfuldt, der i stalden. Jeg røres af din hps reaktion på situationen. Især er jeg imponeret over dette: ‘Men han hang fast i gulvet.. Tør i munden. Hul i maven.’ (Der har iøvrigt sneget sig et punktum for meget ind.
    Bedste hilsner,
    Lise

    Like

    Svar

  12. Du giver en god stemning og får næsten sende duftene med, med sætningen: “Men han hang fast i gulvet..”.
    En rigtig god begyndelse som lokker til slutningen på fredag.

    Like

    Svar

  13. Hej Amanda
    Super god start på en fortælling og en rigtig god titel.
    Jeg har altså ingen konstruktiv kritik. Du stopper lige det rigtige sted, og jeg er nødt til at vende tilbage for at læse fortsættelsen.
    Kh
    Sarah

    Like

    Svar

  14. En flot indledning til en.. familiekrønike måske, nå men spændende er det.
    jeg er vild med denne: “Sammy ville fange hendes tårer. Stryge hendes kinder med blide fingre. Men han hang fast i gulvet.. Tør i munden. Hul i maven.”

    Like

    Svar

  17. Kære Amanda
    Jeg kan rigtig godt lide din fortælling, hvor tårerne får lov at være omdrejningspunktet. Det er godt fundet på! Du skriver de to, omgivelserne og “ulykken” flot frem og jeg glæder mig til at følge dem!
    Titlen er rigtig god, den er “underspillet” og alt kan ske.
    KH Aviaaja

    Like

    Svar

  18. Hej Amanda

    Det her er guf, du har det hele med og lidt til. Med få ord skaber du et miljø, indsætter nogle personer og lader os vide hvad der er på spil, men ikke helt, for der skal gemmes til en slutning i næste uge.
    Jeg ved godt jeg læser, men billederne er så klare og tydelige så papiret bliver lærredet og ordene, filmen jeg ser. Jeg er vild med din tekst og har løst billet til næste uge 🙂

    Kh Livsglæde

    Like

    Svar

  20. Hej Amanda,
    Jeg blev straks ført tilbage i tiden og nåede på de få linjer at danne mig et indtryk af Sita set med Sammys øjne. Da Sita pludselig skreg sin situation ud, blev jeg så overrasket, at jeg måtte læse hele teksten igen. Det er virkelig godt skrevet 🙂
    Kh
    Randi

    Like

    Svar

  22. Hej Amanda!
    Fin, fin fortælling, hvor du hurtigt med nogle simple vendinger får bragt læseren her tilbage i tid – det er rigtig fint sat op.
    Jeg kan rigtig godt lide, at jeg ikke lige med det samme bliver ledt hen på, hvorfor hun græder – at det først fregår i allersidste sætning, super.
    Spændende at se, hvad der sker i næste uge 😉
    Sprogligt har jeg ingen indvendinger, så desværre ikke eget konstruktivt herfra …
    KH
    MOH

    Like

    Svar

  23. Hej Amanda,

    sk… godt beskrevet. Du holder mig fast hele vejen.
    Faldt lidt til sidst. Hun bliver beskrevet som lille og fortabt, men i næste sekund råber/skråler hun med “tyk” stemme. Jeg havde nok holdt mig fra at råbe eller beskrive noget som tykt, men havde holdt fast i det lidt sørgelige og fortabte. Det kommer selvfølgelig an på hvor du vil hen med din historie, og det ved jeg jo ikke.

    Lars

    Like

    Svar

    • Hej Lars.

      Det er da helt rart med en bemærkning til eftertanke 😉
      Jeg forestiller mig, at Sita syntes, det var lidt pinligt at græde for øjnene af Sammy. Så hun bliver sur. I mit hoved passer det med det jeg vil hen til – men jeg tænker selvfølgelig over din tanke. Dine rosende ord varmer virkelig.

      Vh. Amanda

      Like

      Svar

  24. Hej Pia
    Du får serveret noget af en overraskelse – og med fuld volumen 🙂
    Dit sprog er godt og jeg kan tydeligt se scenen for mig.
    Jeg glæder mig til at læse videre.
    Venligst Jyhark

    Like

    Svar

    • Hej Ina.

      Jeg overvejede at kalde personerne Lars og Karen, men det fungerede ikke for mig. Det gjorde de to navne jeg har brugt. Tænker videre over, om jeg vil omdøbe dem.
      Ellers er jeg rigtig glad for den ros, du giver min lille tekst! 😉
      (opdagede til min rædsel at jeg havde sat en sur smiley. Har rettet den nu. Håber du ser det, Ravnkilde)
      Vh. Amanda

      Like

      Svar

  27. Hej Amanda 🙂 Som vanligt flyder ordene let og elegant. Sikke noget for Sita – det er ikke nemt! Men hun skal nok finde ud af noget 🙂 Mine kommentarer er vist lidt tamme, men jeg er simpelthen så træt af at blogge – og så når jeg tager pauser fra de “falske” blogge, vi skriver, så læser jeg jeres blogge 🙂 Pyha at springe fra Jersey Shore og Snooki til din søde Sita er lidt overvældende… Og så hader jeg reality shows men det var det, bloggen skulle handle om 😦 Pyha… dyb indånding og undskyld min rablen! Kram fra Zan

    Like

    Svar

  28. Hej Søde Zan.

    Jeg har da nydt din rablen 😉 Håber dog ikke, det betyder, at du er ved at blive stresset? Det her skal jo være sjovt.
    Næh, det er ikke nemt for Sita. Må se om jeg kan afrunde historien i morgen eller i løbet af næste uge. 200 ord er ikke meget,

    Vh. Amanda

    Like

    Svar

Skriv en kommentar