Pipsi og Skrump

Tællelysene blafrer, for det stormer udenfor, og hyttens træværk er ikke helt tæt. Det hyler i trætoppene, og grene knækker, men Niku er ikke bange,for han er en stor dreng på tretten år. Alle de andre sover – Bedste, Raja, Freddy og Pablo. Der er blevet redt op til ham på slagbænken, men han vil lige snitte lidt på den figur, han er i gang med.

Et hyl skærer sig gennem luften, og han er lige ved at snitte sig i fingeren. En hvid skikkelse kommer imod ham. ”Uh – u – waah,” skriger skikkelsen

En grødet stemme meddeler: ”Jeg kan ikke sove.”

”Sov nu bare,” vrisser Niku træt.

” ”Jeg ka-an ikke.Der sidder to alfer oppe under loftet.”

Det er Freddy, der står der i sin lange, hvide natsærk. Han er næsten seks år, og plejer ikke at være sådan en pyllergris.

”Du må have drømt,” siger Niku.

”Tr- tror du?” hvisker Freddy og lister hen til ham. Han sætter sig på slagbænken.

Vinden tuder stadig, men mærkeligt nok sover Bedste, Raja og Pablo stadig .Niku tænker, at selvom det må have været en drøm, er alfer da ikke noget, at være bange for.

”Hvorfor er du bange for alfer?” spørger han.

”Fordi de er røde og har horn, som de kan brænde en med,” hvisker Freddy forknyt. Han ser meget bange ud. Niku lægger en arm om ham og så kryber Freddy helt tæt ind til ham.

Et øjeblik sidder de sådan. Så får Niku en idè.

”Det må være hr, Ond- drøm, der har været på spil,” digter han.

Freddy gentager navnet, som om,, han smager på det.

”Han er dum,” siger han så.

”Ja,” siger Niku og holder sin næsten færdige figur frem mod sin lillebror: ”Men her er frk God Drøm.Hun gør så man drømmer sødt. Hvad vil du gerne drømme om?”

Freddy ser tænksom ud.

”Om søde alfer, ” siger han.

”Godt. Læg dig her på slagbænken. Og luk øjnene.”

Det gør den lille, og Niku sætter sig ned på gulvet. Lidt tøvende begynder han: ”Pipsi og Skrump var to søde lysalfer og …”

”Det er da fuglenavne,” fniser Freddy.

”Jamen, det hed de altså, din lille myre, og hør nu efter, så du kan drømme om dem.”

”Jaja.”

”Pipsi var god til magi, og hun kunne trylle sig ind i folks drømme…,”

”Så er det Pipsi, der er frk. God-drøm,” mumler Freddy søvnigt.

”Mm,” brummer Niku og klemmer lidt om den hånd Freddy har rakt ud. Så fortsætter han:

”En dag, sagde Skrump, at han gerne ville med ind i en drøm. Og Pipsi, sagde: ”Nå så kom – så kan du skrumpe uhyrerne, hvis der er sådan nogle i drømmen. Den var Skrump med på. Ha ngrinede og holdt Pipsi i hånden. Og så kom de ind i drømmen hos en lille dreng. Og i den drengs drøm sad der to væmmelige alfer, der var helt røde i hovederne og havde spidse horn.

”Hvorfor vil I stikke drengen?” råbte Pipsi.

”Det er bare fordi vi har en stor kugle af ondskab inde i vores hoveder,” fortalte den ene af de røde alfer.

Og den anden sagde: ”og den kan kun blive mindre, hvis vi stikker nogen.”

”Næhe-nej, sagde Skrump, ”for nu siger jeg aba-kadusse – og Varylle-busse.”

Og mens han sagde det, skrumpede ondskabskuglerne i alfernes hoveder – og så blev de så glade, at de ikke ville stikke nogensinde mere.”

”Varyllebusse,” mumler Freddy og sover næsten.